Kan du så få vinterstøvlerne af og flashe tæer!

Så er foråret så småt begyndt at titte frem, og vi ved alle, hvad det betyder: sommershopping! Hvad er skønnere end at fantasere om brune tæer i lækre sandaler og smækre sommerkroppe i florlette kjoler? Her kommer Modebevægelsens bud på seks fantastiske sommersko – så er det heldigt at lønnen eller SU’en lige er tikket ind, synes vi! Alt kan købes online, så du kan bruge dine arbejds-/skoletimer på shopping, som jo alligevel er langt vigtigere.

Læs også:  Sommersko 2011.

Wedgesne er stadig populære i år, og det er vi mange, der er glade for, for de er bestemt lettere at traske rundt i, end de tårnhøje stiletter med blyantstynde hæle. Med et par lækre wedges på fødderne kan du danse natten lang til alle sommerens fester (her tager vi forbehold for en promille over 2,4. Der kan du nok ikke. Og hypotetisk eksempel — sådan noget sker jo ikke for os!)

Sandaler fra See by Chloé
Chloés lillesøster, See by Chloé har kreeret disse skønne sandaler, der med garanti vil pynte på enhver sommerdulles fødder:

De kan købes her på youheshe.com , til 800 kroner.

Er du mere til det bohemian look, vil du uden tvivl forelske dig i disse smukke sandaler fra Antik Batik:De kan købes her på net-a-porter.com til 179,57€, ca. 1340 kroner.

Sommersko og sandaler fra H&M
H&M og deres priser er guld værd, når man har brugt alle sine penge på caféture, så derfor kommer vi heller ikke udenom deres rigtig fine sommersko, der både kan købes online og i butikkerne. Det første par er et par blomstrede heels, der vil være perfekte til både en havefest med svigerfamilien eller en bytur med en masse Asti (og måske et par veninder, hvis man har sådan nogle). De koster 249 kroner, og det er jo ikke mere end tre-fire ture på McD!

Derudover skal de ømme fusser jo nogle gange have fri for stiletterne, og her er H&M’s snørresandaler helt perfekte. De koster 179 kroner og findes også i rød og sort.

Pink Hunterstøvler
Det sker jo engang i mellem at den lunefulde danske sommer snyder os, og så må man have fat i gummirøjserne. Du kender uden tvivl Huntergummistøvlerne, som helt sikkert igen i år kommer til at pynte mange sommerben, især på Roskilde festival. De ses allerede i hobetal i sort, så vi synes, at du skulle hoppe i en pink version i år!


Kan købes her på Asos til 60£, ca. 500 kroner. (Husk for resten uanset hvad at købe Hunters på nettet. Der er mange penge at spare i forhold til de danske butikspriser, hvor de koster op til 8-900 kroner).

Sko i lyst ruskind er farligt i vinterens slud og sjap, men om sommeren kan du roligt tage dem på. Topshop har lavet et par virkelig lækre wedges med peeptoe, der vil være rigtig gode til at gøre en let sommerkjole en smule mere rå. Husk at give dem en omgang imprægnering inden brug!

Køb dem her til 80£, ca. 670 kroner.

Nu er der ingen undskyldning for at trave rundt i vinterstøvler længere!

Næste gang: “Må man godt være forelsket i mere end én?” spurgte en veninde engang. Selvfølgelig må man det! Især når vi snakker kjoler. Læs med, når vi giver et bud på, hvordan du bedst klæder den smækre sommerkrop på til en forhåbentlig varm sommer!

Comments
2 Responses to “Kan du så få vinterstøvlerne af og flashe tæer!”
  1. Christine says:

    Super fede sandaler! Jeg er helt vild med de blomstrede fra H&M – jeg håber mine dumme små fødder kan være i en 36 :) og genialt at sammenligne med Mickey D’s!!!! Nu vil jeg tænke hver gang jeg står og bestiller junk: fuck, jeg kunne også købe … i stedet :)

Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. [...] fjerlette sandaler til Gummestøvler fra Ilse Jacobsen I går gennemgik Isabel en række fine sommersko og sandaler, men der blev også plads til et par festivalgummistøvler (Hunter). Her følger lidt nedslag i [...]



Leave A Comment