Sommerens lækreste kjoler 2010
Posted by isabelmarschall on Sunday, April 11, 2010 · 3 Comments
Sidste uge bragte vi en artikel om de skønneste sommersko– men du kan jo ikke rende rundt uden tøj på, selvom det er ved at være sommer, så her kommer Modebevægelsens seks bud på fantastiske sommerkjoler, der med garanti vil pynte på alle sommerlækre kroppe!
Rå Mango-kjole
Det er ikke alle der er bekendt med Mangos netshop, men de har nogle utrolig lækre sager derinde, så hvis du stadig er mango-onlineshop-jomfru, er det vist på tide at komme i gang.

Den lækre stribede kjole her kan snildt bruges til både hverdag med en oversize lædertaske, flade sandaler og lange halskæder, og til fest med høje pumps og vilde øreringe. Den koster 399 kroner og kan købes online her.
Mønstret Acne goodie
Acne har de fineste to-die-for kjoler, og denne mønstrede sag bliver der uden tvivl også sukket højt over.

Den kan købes online på Acnes egen shop her til 1.395 kroner.
Maxikjole i feminint snit
Maxikjolerne bliver helt sikkert et hit igen i år, både de rå jerseyversioner i tanktopsnit, men også de mere feminine og bohoagtige som denne fra Raabens Saloner kommer til at pryde de brune sommerkroppe.

Kjolen kan købes på Youheshe.dk her til 2.600 kroner (så mange af os må vist bare drømme videre).
Blazerkjolen
Blazeren har efterhånden været en fast del af manges garderobe længe, og heldigvis fortætter det nok også til sommer. Whyred har lavet den skønneste blazerkjole i en smuk grøn farve, som med sikkerhed vil redde mange kommende tøjkriser.

Den kan købes her på Stylepaste.com – en side, der i det hele taget er værd at tage et kig på – og koster 1.199 kroner.
Vintage look
Asos får flere og flere mærker udover deres eget, og Warehouse er værd at holde øje med. Det vintageagtige look på denne kjole vil være perfekt med et tyndt læderbælte bundet i taljen og et par af sommerens fine ballerinaer.

Køb den på Asos her, til 65£, ca. 550 kroner.
Dream dress
Hvis du er meget rig, eller blot satser på at vinde i lotto inden for nærmeste fremtid, så overvej at investere i denne fantastiske kjole fra Peter Pilotto. Prisen er desværre ligeså fantastisk, så er du ligeså ludfattig som alle os andre, må du nok nøjes med at drømme.

Køb le dream dress på Mytheresa her, til 1.398 euro, ca. 10.400 kroner (hvilket jo kun svarer til to-tre måneders normal husleje…)
Vi håber, du er blevet inspireret og er ved at være klar til sommerens fester og strandture!
Filed under forside-mode, modebevagelsen-red · Tagged with Acne, Asos, Blazerkjole, Mango, Maxikjole, Mytheresa, netshopping., Peter Pilotto, Raabens Saloner, sommerkjoler 2010, Sommermode, Sommertendenser 2010, Stylepaste, Vintagestil, Warehouse, Whyred, Youheshe
Jeg er en mango-onlineshop-jomfru, but not for long! Yaaay for forår og sommer og lækre sommerkjoler
Jeg ELSKER acnekjolen, den måååå jeg bare eje! Det er farligt, når du sådan linker direkte til Acnes onlineshop
Hej Christine,
Hvor er det godt, at du er blevet inspireret! Nu håber jeg ikke at dit dankort er blevet alt for sur på dig
/Isabel