Det er som om man træder ind i en helt anden verden, når ens fødder rammer jorden på Roskilde festival. Ikke nok med at der deles gratis kram ud en masse af glade festivalgængere, så er det pludselig heller ikke spor underligt at vandre rundt i farvestrålende bikini, gummistøvler… og intet andet!

Alle de normale blufærdighedsgrænser er rykket flere kilometer, og en lille tissetår i busken med random fyr ved siden af er der da heller ikke noget i vejen for. Man kan sågar lige få sig en hyggesnak om aftenens bands, mens man står (og for os pigers vedkommende sidder og forsøger at undgå tis på kjolen) der.

Picture from Johannesen on Flickr.com

Men hvad er det egentlig, der sker? For vi kan jo godt blive enige om, at en tur op ad strøget i samme minimale outfit ville vække ikke så lidt opsigt – og det selvom det sandsynligvis er stort set de samme mennesker, man møder begge steder. Det handler nok om, at det frisind, Roskilde indbyder til, smitter os alle, når vi tager af sted. Ja, selv sådan en snerpet nordsjællænder som mig kan se det hyggelige i at løbe rundt i bikini og gummisko og danse til technomusik med folk, jeg aldrig har mødt før.

Og måske er det også det, det handler om: fællesskabet med fremmede. Med venner. Og netop at der bliver brudt med alle de traditionelle regler, både omkring ens opførsel og omkring den usynlige dresscode, der figurerer i samfundet. Den frihed tror jeg tiltrækker rigtig mange – udover musikken naturligvis  ;)