This Monday, I was invited by Nikon and J.W. Anderson to celebrate their collaboration in making a luxurious camera bag for the Nikon 1 camera’s.
Read more here:
// MENSWEAR FASHION WEEK //J.W. ANDERSON X NIKON PARTY
Reebok Reetone/Easytone-reklame oversvømmer blogosfæren
I løbet af de sidste dage har den danske blogosfære oplevet en sand oversvømmelse af Reetone/Easytone-indlæg bestilt (og betalt) af skoproducenten Reebok. Kampagnen eksekveres af et bureau med speciale i buzz & viral marketing.
Bloggen er i manges opfattelse vokset ud af dagbogsformatet, hvilket betyder, at der ofte opstår en personlig kontakt og kontrakt mellem afsenderen, bloggeren, og modtagerne, læserne. Kommercielle samarbejder, der ikke er tydeligt markeret, risikerer at mudre den kont(r)akt. For hvad er autentiske ubetalte meninger? Og hvad er skrevet, fordi der er overført en sjat penge via PayPal?
De traditionelle medier er under pres, læserne flytter i fortsat højere grad mod de sociale medier, herunder blogs. Tidligere kunne 50% af den danske befolkning nås med en tv-reklame placeret i den bedste sendetid; nu er mediekanalerne næsten nået individniveau med Facebook, Twitter og blogs.
Det sætter mediebureauerne og reklamebureauerne i et dilemma: Hvordan når vi de rigtige mennesker dér, hvor de er — opmærksomhedsmæssigt og mest påvirkelige? Og det sætter bloggerne i et dilemma, når tilbudene kommer. Har man lyst til at skrive et betalt indlæg? Skal det markeres som reklame? Hvad siger brugerne til det?
Det ka’ vi li’: ReeTone — Superbial
Indlæg om Medina/Easytone/Reetone-samarbejdet på bloggen Superbial.dk. Er det blot de gode måse, der driver skriveværket her? Det vides ikke.
Unge internetbrugere er generelt betragtet medietrænede og sorterer nærmest kognitivt bannerreklamer fra. Klikfrekvensen — og købsfrekevensen — er ofte højere ved spam-mail-kampagner end ved bannerannoncering!
Derfor vil annoncører typisk genre have placeret det kommercielle indhold i den redaktionelle sektion. Altså som et blogindlæg lige i midten med tekst rundt omkring. Dér er læserens antikommercielle parader nemlig nede, fordi genreforventningerne foreskriver, at det er her bloggerens ånd finder skriftligt udtryk.
Reklame: Medina og Reebok EasyTone — It’s Fashion, Baby!
Tydelig reklameidentifikation af Reebook/EasyTone/Reetone-reklamematerialet på bloggen It's Fashion, Baby! -- her er der ikke tvivl om, at indholdet er kommercielt og betalt.
Mon ikke den kætterske tanke har strejfet mangen en blogger: Kan jeg mon leve af min blog på længere sigt. Gøre min hobby — mode og skriverier — til min levevej? Jeg tror det. Og hvorfor ikke prøve?
Her på Modebevægelsen indgår vi kommercielle samarbejder; vi har ikke noget i mod at tjene penge på vores hobbymedieprojekt. Men vi arbejder med en skarp opdeling mellem det redaktionelle — her i midten. Og det kommercielle, som er ude i siden og tydeligt markeret. Enten med annonce-tekst — eller for Adsense-reklamernes vedkommende med en omvendt farveskala — altså hvid tekst på sort baggrund.
Medinas Mås — Acie.dk
Dækning på bloggen Acie.dk -- Redaktionel ubetalt dækning på grund af godt pressemateriale ifølge kvinden bag bloggen, som vi var i kontakt med i går.
Jamen, er skjult markedsføring ikke ulovligt?
Jo, det er det. Og det kan blive en bekostelig affære at blive dømt for. I december 2009 måtte fire lokalaviser og deres redaktører punge ud med 75.000 for brud på markedsføringslovens paragraf 4, der handler om reklameidentifikation. Reglerne for medier, der retter sig mod børn og unge tolkes yderligere skærpet.
Det er, så vidt jeg ved, uafklaret om private foretagender af blogkaraktér hører under medieansvarsloven. Det gør de vist ikke, så der er noget line at løbe på. Men mon ikke reglerne bli’r homogeniseret, så undergrundsmedier og de store aktører kan slippe af sted med lige lidt inden for få år?
Det efterladetrdet etiske spørgsmål: Er brugerne, læserne, så trænede, at de godt kan sortere det kommercielle fra. Ved de intuitivt, hvad de har med at gøre? Er juraen bagud i forhold til virkeligheden, måske? Bestemmer man som blogger ikke selv over, hvad og hvordan man vil skrive på sin blog?
Kilder og videre læsning
Bøde til lokalaviser for skjult reklame
§ 4. Skjult reklame, reklameidentifikation – Forbrugerombudsmandens fortolkning af markedsføringslovens paragraf 4.
Reebok EasyTone-sko, sorte og lilla
synes det er så frækt hvis bloggerne for penge for at skrive noget uden at sige det. Det er bare ikke i orden!!
Det er umiddelbart kun blogs tilhørende medier, som allerede er omfattet af medieansvarsloven, der hører under denne.
Det har dog ikke så meget relevans i dette tilfælde, da markedsføringslovens §4 siger følgende: En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.
Der er derfor ikke så meget at være i tvivl om – og slet ikke i et tilfælde som dette, hvor firmaet direkte tilbyde penge mod at bringe det medsendte materiale på sin blog.
Etik og lovgivning har ikke så meget med hinanden at gøre – så det er jo en helt anden diskussion.
Jeg er ret overbevist om, at bloglæsere er intelligente væsener, som hurtigt fatter mistanke, hvis en blogger pludselig bliver ualmindelig glad for sko af et bestemt mærke, eller pludselig lovpriser en bunke hårprodukter fra en specifik netbutik.
Men alt andet lige, så er det i et tilfælde som dette umuligt at gennemskue, at der er talt om betalt omtale, med mindre man har en omfattende liste af blogs, man følger med i dagligt og derfor opdager de gentagne omtaler af denne specifikke sko.
Og end ikke dét er i sig selv nok til at virke mistænkeligt, da dette også ofte finder sted med ubetalt pressemateriale, der sendes rundt til bloggerne.
Derfor er min personlige holdning, at betalt omtalte bør markeres tydeligt på bloggen, omend der naturligvis ikke behøver at være en omfattende forklaring hver eneste gang som i sidste ende kan tage fokus fra både reklamen og bloggen.
Derudover er jeg ret overbevist om, at det ikke skader hverken reklamen eller bloggeren, når man gør opmærksom på dette – tvært i mod har jeg på min egen blog kun fået positive tilbagemeldinger på reklameindlægget.
Jeg valgte, som Kasper skriver, at takke nej til betaling for mit indlæg – men postede alligevel indholdet, fordi jeg faktisk gerne vil have Medinas mås;) Og jeg synes det er en virkelig svær grå-zone…
Tilgengæld er jeg vildt glad for at se dit indlæg Lisbeth, for jeg synes du har gjort det mega godt. Jeg forsøgte at spørge ind til, hvem der ellers var kontaktet, men det ville Buzzanova (forståeligt nok) ikke ud med… Kunne bare godt have brugt noget sparring i den situation:)
Kære Lisbeth!
Mange tak for de juridiske perspektiveringer, fx hvad angår medieansvarsloven og markedsføringsloven. Jeg mener, det har været foreslået, at alle, der publicerer offentligt, burde høre under førstnævnte. Deraf min kommentar om, at der var noget tid at løbe på. Men det er altså ikke sagen nu.
Hvad angår det etiske vs. det juridiske, så har du selvfølgelig helt ret i, at det er separate diskussioner, selv om denne Reebok-kampagne viser ret tydeligt, at der er behov for at diskutere begge dimensioner.
Hvad angår etikken, så kan det jo ta’ årevis at opbygge autoritet og troværdighed online — men en enkelt skjult reklame kan få det hele til at ramle sammen. Og det er jo lidt synd.
Det er også lidt synd, synes jeg, hvis en blogger ender med en solid bøde — nok ikke i 75.000 kroners klassen, men alligevel for at have gået noget ulovligt uden at vide det.
Så er der selve ansvarspørgsmålet:
Hvem er juridisk ansvarlig: Er det bloggeren, der bringer den dækkede reklame? Eller er det bureuaet, der formidler kontakten mellem firma og blogger? Eller er det firmaet, der bestiller varen — blogomtale?
Ved sagen, der linkes til, ender regningen hos bloggeren.
Jeg mener dog, at diverse politiske ordførere fra diverse politiske fronter har været fremme med forslag om, at ansvaret bør falde tilbage på bureauet, der formidler kontakten og sætter rammerne for samarbejdet. Fx kunne det kræves, at reklamen tydeligt kan identificeres.
Ved du, hvad status er her per september 2010?
Så er der selve brandingspørgsmålet. Jeg har svært ved at forestille mig, at særligt mange virksomheder, store som små, har lyst til at blive sammenkædet med skjult markedsføring.
Alt godt & endnu engang tak for indspark!
Kasper
“Iøvrigt er kravene klare, hvis modellen skal være lovlig, fortæller forbrugerombudsmand Henrik Øe.
Skjult reklame er forbudt uanset om den er i en distriktsavis eller på en blog.
“Det skal således fremgå på bloggen, at der er betalt for en tekst, og ansvaret påhviler både et firma, der udbyder produktet samt firmaer, der køber omtalen”, siger Henrik Øe.
Han vil således umiddelbart rette søgelyset mod annoncørerne, hvis der er sager om skjult reklame på blogs.”
http://www.bureaubiz.dk/content/dk/artikler/2010/uge_6/annoncorer_risikerer_at_blive_knaldet_for_skjult_r