gæsteindlæg om modeblogs af Marie Hedemann

Da Københavns modeuge løb af stablen i august 2009, var der en række nye ansigter at spore på rækkerne umiddelbart tæt på podierne. Blandt designere, journalister og kendisser sad nu pludselig en række tilsyneladende helt almindelige piger, som med kuglepen og digitalkamera ivrigt dokumenterede sæsonens nye tendenser. Modebloggerne var med andre ord kommet indenfor i det gode selskab, og i løbet af ugen deltog de således i alt fra pressekonferencer, modeshows og efterfester, for derefter at gå hjem til tasterne og dele det hele med deres læsere.

Men hvad er det helt specifikt modebloggen kan som medie, siden den pludselig er opstået ud af ingenting og nu har fået så mange læsere, at modemagasinerne ser sig nervøst over skulderen og skynder sig at invitere bloggerne indenfor? Og hvad med skribenterne, hvad får de ud af at bruge adskillige timer hver dag på at skrive indlæg efter indlæg om deres seneste køb og garderobe-kvaler, og hvilken betydning har det for dem og deres modeblogs, at de nu efterhånden skriver inde fra en branche, som de før netop kun beskrev udefra?

I specialet ”Lille spejl på væggen der – En 360 graders analyse af den danske modeblog, dens brug og kommercielle potentiale” nås der frem til fire overordnede konklusioner.

Modeblogs opleves som autentiske
Autenticitet spiller en stor, hvis ikke afgørende, rolle i forsøget på at finde frem til modebloggens appel hos læserne. Læserne føler, på baggrund af en uudtalt læserkontrakt, at de bag tasterne kan mærke et ”rigtigt” og autentisk menneske, og kontakten mellem læser og skribent sikres blandt andet, fordi sidstnævnte mimer den interpersonelle kommunikationsform. At det autentiske menneske bag tasterne er ”helt almindelig” hvad angår krop, økonomi osv., skaber nemlig baggrund for en grad af identifikation, der ikke ville være mulig med eksempelvis magasinernes modeller. De er simpelthen for urealistiske at sammenligne sig med. Det dybe blik ind i bloggernes til tider monotone og almindelige hverdag fungerer dog ikke kun som platform for læsernes afkodning af modens tegn, men desuden som input i deres egen spejling og forhandling af identitet. Derudover finder bloggerne identitet i selve det at være blogger, og de, der har mange læsere desuden i at ”være gode til noget”.

LÆS OGSÅ: Hvad er modeblogs & modebevægelsen?

Modebloggen fungerer som et virtuelt og risikofrit fællesskab
Det er modebloggens mediatet, der med mulighed for interaktion skaber de virtuelle communities, som opstår omkring og imellem de forskellige modeblogs. Skribenter og læsere kommenterer og debatterer, og over tid opstår der en følelse af fællesskab, som formes efter medlemmernes fælles æstetiske præferencer. Relationen mellem læser og skribent er dog asymmetrisk i sin natur, idet skribenterne ikke besidder samme følelser af venskab, som det gør sig gældende for læserne. Denne diskrepans skyldes interaktionsformens karakter, der i sin efterligning af den dialogiske og personlige kommunikationsform styrker læseren i sin oplevelse af fortrolighed. At relationen mellem blogger og læser i det lys mildest talt kan betegnes som svag betyder dog ikke, at den er ubetydelig. Netop fordi forbindelsen mellem de to parter er ”løs”, er den kendetegnet ved en risiko-frihed, der tillader både læser og skribent at dyrke interesser og relationer, som ikke findes i deres fysiske omgangskredse. Og samtidig tillader dem at droppe dem igen uden konsekvenser, når de bliver uinteressante.

Læs også: 250 modebloggere til Copenhagen Fashion Week 2010.

Der kommer altid en modeblog og en opdatering til…
Det er dog ikke kun omkring den enkelte modeblog, at fællesskaberne opstår. Der linkes intensivt mellem de forskellige modeblogs, og der etableres derfor en decideret modeblogosfære, hvor læserne hele tiden præsenteres for nye blogs og smagsfællesskaber, de kan afvise eller tilslutte sig. Det ligger altså indbygget i modebloggens mediatet at være henvisende, idet man som læser ved et enkelt klik befinder sig på en ny blog, som skribenten i forhold til smagssammenfald har anbefalet. En af bloggens særlige træk er derfor, at der ”altid er mere”, og at man aldrig når til sidste side, som ved et modemagasin. På denne måde fremstår modebloggen og modeblogosfæren nærmest organisk, idet den hele tiden opdateres og udvikler sig, idet gamle blogs dør og nye opstår.

Der er penge i pigerne
De danske modeblogs er interessante i kommerciel sammenhæng, fordi de opleves som autentiske, og dermed til dels opfattes som troværdige. Det betyder med andre ord, at virksomheder gennem modeblogs har en chance for at nå de efterhånden reklame-immune modtagere, uden at de zapper væk.  Ved at benytte allerede eksisterende communities kan virksomheder nemlig udnytte, at medlemmerne allerede taler sammen, og dermed har de en bedre chance for at ændre (købs)adfærd end gennem mere traditionel annoncering. Modebloggen har desuden en kommerciel force i sin mediatet, idet den opdateres så ofte, at informationen altid er aktuel og altså relateret til det udbud af produkter, der er tilgængeligt på markedet lige nu.

Mens respondenterne i nærværende speciale alle holdte sig på dydens smalle sti, viser en undersøgelse, at op mod en tredjedel af de danske bloggere er villige til at begå lovbrud og benytte deres blogs, som platform for skjult reklame. Specialet argumenterer for, at der heri ligger en indbygget fare og at modebloggen netop i denne forbindelse risikerer at sejre sig selv ihjel, fordi autenticiteten netop forsvinder med kommercialiseringen.

Specialet er skrevet ved Medievidenskab på Aarhus Universitet, vejledt af Karen Klitgaard Povlsen og bedømt til et 12-tal.

Om specialets forfatter, Marie Hedemann

Cand. mag i Medievidenskab, BA i Medievidenskab og Erhvervsøkonomi fra Aarhus Universitet. Marie Hedemann har siden 2010 arbejdet for Neuburg A/S.

Tidligere ansættelser ved blandt andet Danmarks Journalisthøjskole (medieteori) og Butterflies PR and more.