På fashiomforum.dk pågår pt. en ret så heftig diskussion. Emnet er modeblogs og det grundlæggende spørgsmål er, hvorvidt modeblogs indvarsler en ny æra for modejournalistikken, for modeverdenen, for købevanerne? Er modebloggerne dumme gæs, der skriver positivt om ting og sager, fordi de modtager drinks, flybiletter, nye skoe og solbriller?

Er majoriteten af modebloggerne egentlig blot interesserede i at sætte dem selv i scene. Eller ligger der i modebloggens natur et disruptivt potentiale, der kan berige modeuniverset. Fra konceptualisering over skitser til produktion og salg?

Illustration: Modeblogs er overfladisk selviscenesættelse? -- Eiffeltårnet, Paris. Creative Commons: Mademoiselle Boleyn

Institutionens kritiske røst — Ane Lynge-Jorlén
Én af de skeptiske stemmer tilhører en af modeinstitutionens mere dannede (og dannende) kræfter, Ane Lynge-Jorlén, der er ph.d. i mediesociologi. Ane Lynge-Jorlén abejder i dag som underviser ved London College of Fashion.

“Blogging er både sund demokratisering af moden, hvor det handler om at dele ideer, og overfladisk selviscenesættelse. Men det er desværre mest af de sidste. Modebloggere fungerer som et strålende PR-redskab, men kald dem ikke modeeksperter. Søde piger, der tager billeder af sig selv iklædt Topshop eller arvet YSL, gør ingen fortræd, men det tager bare pusten af ihærdighed, research og integritet, når man placeres på femte række med udsyn til teenagebloggere, fordi deres formidling sælger mere tøj end kritisk journalistik. Så føles det som en deroute mod (lavkulturel) mono-journalistik.” (fra blogposten: ‘Rigtige eksperter, marts 2010′).

Lynge-Jorlén går dikotomisk til værks: Der er den rigtige & dybe, dannede modejournalistik, der bygger på rationel refleksion og økonomisk uafhængighed. Denne journalistisk defineres som noget andet og bedre end den lavkulturelle mono-journalistik som langt størstedelen af de danske modeblogs repræsenterer i Lynge-Jorléns optik. Journalistisk kan alstå være begavet på to måder. Åndeligt eller kommcerielt. Det er tvivlsomt, set fra mit perspektiv, at den journalistik, der kendes fra de førende modemagasiner er 100% uafhængig af kommercielle interesserer og prægninger.

LÆS OGSÅ: Modebevægelsens syn på modeblogs.

Modeblogs — teknisk platform, genre eller skrivemodus?
Modeblogs er dels en teknologisk platform, der gør det muligt at sprede ord, billeder og holdninger med en hastighed, der hidtil er uset. Deri ligger et disruptivt potentiale i forhold de industrielle medier, der arbejder med hierarkiske strukturer, dels på grund af tradition, dels på grund af logistiske udfordringer — tekstforfatning, layout, billed, trykke, distribution, salg. Og så er modeblogs en tekstgenre, der er ved at udspalte sig selv i en lang række undergenrer pt.

To slags journalistisk online og offline — der er i bund og grund ikke så meget nyt under solen. Der har vel siden de litterære saloners opblomstring i 1700-tallet eksisteret en rationel, uafhængig stemme — der satte dannet kritik højt. Og så er der salgsjournalistikken. Og så er der alle disciplinerne midt imellem de to poler: branding, pr, salgskommunikation.

Er modeblogs farlige?
Ja — medier, der ikke er til at tøjle, kontrollere og kategorisere præcist er altid farlige — for nogen.

Læs også: Reebok-kampagne 2010.