Modebevægelsen, modeblogs og tomme tegn

Er modeblogs udvidede selvisscenesættende Facebook-profiler? Eller er de noget andet og nyt. Er mode ikke i sin essen overfladisk, noget man putter uden på kroppen? Tomme tegn, vi selv udfylder – og håber på andre læser, som vi ønsker, de skal læses?
Det siges, at der 300 modeblogs i Danmark. Men hvor mange gode modeblogs er der? Hvor mange læser dem? Er læserne ved at flytte sig fra de traditionelle modemagasiner til onlinedækning af modetendenser? Det vil det ny initiativ Modebevægelsen afdække. Til gavn for modebloggerne, til gavn for modeindustrien, der opnår transparens. Og til gavn for produktudviklere, der kan få respons og kritik med uset hastighed.

Modeblogs kan tilbyde deres læsere noget, som traditionelle modemedier ikke kan, for ellers gad ingen vel læse dem.  Modebloggere kan formidle det, de brænder for – det nye og det hele kan serveres her og nu. Det er lidt ligesom musik — mp3-formatet er måske ikke lige så fløjlsblødt at lytte til en som en plade; men vi kan få vores musikfix her og nu. Modebloggere er ikke underlagt en redaktionel linje og kan derfor selv styre, hvad og hvordan de skriver

Modebevægelsen vil gerne gøre det nemt og tilgængeligt at finde rundt mellem de gode modeblogs — og så vil vi gerne forstå, hvad der driver værket. Modeværket, men også skriveværket og læseværket.

Leave A Comment