Hele verden har nøglen til din dagbog

Mange store bloggere går udenom deres privatliv i deres indlæg og skriver ikke  personlige ting om deres forhold, dates eller familie. Men på de mindre blogge er der en tendens til, at der bliver skrevet om både fyre, forhold, venindekriser og lignende.

Et offentligt medie
Der er en del, der glemmer, at en blog er et offentligt medie hvor alle — din mormor, din ekskæreste, din klasselærer — kan læse med. Og når man udlægger sit hjerte for den faste skare af læsere, der kommenterer, og som man måske endda opbygger et forhold til, er det let at glemme, at der kan sidde hundredvis af andre og læse med.

Når bloggere med fuldt navn og billede fortæller om, at deres kæreste har været dem utro, eller at de er forelskede i deres klassekammerat, men at han ikke ved det endnu, bliver blogmediet nemt en virtuel dagbog – problemet er dog, at mange glemmer, at hele verden har nøglen til den.

Ydermere er der en del yngre bloggere, der vedlægger bikinibilleder fra deres ferier, mens de fortæller om de skønne strande og deres sjove tur. Problemet her er, at de billeder er tilgængelige for alle – også for folk, som måske har i sinde at misbruge billederne.

Pircture: baby-tooth from flickr.com

Pas på dig selv
Dette er på ingen måde ment som en kritik, men som en lille huskeseddel til blogverdenen. Der findes rent faktisk folk derude, der kunne finde på at bruge de ting, man har skrevet, eller de billeder, man har lagt ud, på en ubehagelig måde, selvom det ikke er rart at tænke på.

Det er naturligvis et dilemma for mange, for en blog er jo netop først spændende, når den er personlig, og når bloggeren giver noget af sig selv til sine læsere. Men vi skal huske at passe på vores hjerter, og en personlig blog behøver ikke nødvendigvis være en udbasunering af ens privatliv.

Comments
9 Responses to “Hele verden har nøglen til din dagbog”
  1. Camilla says:

    Jeg synes at du har fat i noget meget vigtigt her!
    Da jeg startede min blog var den meget personlig, og jeg tænkte ikke videre over, om jeg skrev for meget om mit privatliv. Det var først da det bed mig i halen, da jeg skrev noget som blev fuldstændig misforstået af nogle af mine venner – som også fulgte min blog af og til. Heldigvis fik vi det redet ud igen, men det viser blot, hvor forsigtig man skal være.

    Personligt kan jeg bedst lide at læse blogs, hvor man kan se, at der er en personlighed bag, men samtidig behøver jeg ikke at læse om kærestesorger og personlige kriser for at bloggen bliver spændende (ikke ensbetydende med at det får mig til ikke at læse bloggen – det er blot ikke nødvendigt). Selvfølgelig vil det kunne ses på bloggen, hvis personen bag har det dårligt, og hvis der sker en masse i privatlivet, men derfor er det ikke nødvendigt at fortælle alt, da man på den måde kan komme til at hænge nogen af ens egne venner eller familie-medlemmer ud, hvilket de måske ikke bryder sig om.

    På den anden side synes jeg også, at nogle af de helt store modeblogge er blevet mindre interessante, fordi der lige netop ikke er så meget personlighed bag dem længere. Jeg synes at der er en tendens til, at størstedelen af indlæggene er editorials, catwalk-billeder og billeder fra showrooms – dette er spændende, men jeg synes at der mangler noget, hvis det stort set er det eneste man ser på bloggen.

    Alt i alt, så tror jeg, at det er vigtigt at finde en grænse, så bloggen ikke bliver kedelig og upersonlig, men så man samtidig passer på med ikke at krænge sit hjerte ud på bloggen, og på den måde enten hænge sig selv eller sine nærmeste ud. For dette kan man komme til at fortryde senere, og som du nævner, er der måske nogen der vil misbruge dine ord eller billeder senere hen.

  2. Det er nemlig en fin balancegang, som kan være svært at finde nogle gange. Jeg tror også der er forskel på, hvad folk synes er personlig, og dermed hvad de vil have andre ved. Selv er jeg et åbent menneske, men der er mange ting jeg ikke buster ud med, overfor hvem som helst. Når jeg poster et indlæg, tænker jeg tit over, om det var noget jeg ville snakke med min veninde om i en overfyldt bus f.eks. eller om det var noget, jeg ville fortælle en fremmed om.

    Som Camilla siger, så er blogs med personlighed klart de bedste, man lærer ligesom personen bag at kende, uden at det bliver alt for personligt. Så det gælder om at finde den hårfine grænse :)

  3. Acie says:

    Jeg er meget enig i, at man skal tænke sig lidt om mht de ting man vælger at dele med verden – min tommelfingerregel er, at jeg deler private historier i samme omfang, som jeg ville gøre med en arbejdskollega. Altså, med lidt professionel distance. Massere af smalltalk om de små ting i livet, hvor de dybere og mere personlige bliver holdt helt væk fra offentligheden – omend det kan være hamrende svært engang imellem

    Dog har jeg et spørgsmål til Camilla – du skriver: “På den anden side synes jeg også, at nogle af de helt store modeblogge er blevet mindre interessante, fordi der lige netop ikke er så meget personlighed bag dem længere. Jeg synes at der er en tendens til, at størstedelen af indlæggene er editorials, catwalk-billeder og billeder fra showrooms – dette er spændende, men jeg synes at der mangler noget, hvis det stort set er det eneste man ser på bloggen”… Hvor oplever du det?? For jeg er ikke rigtigt enig, men måske vi bare ikke læser de samme blogs!? :)

  4. Camilla says:

    Først og fremmest så har jeg vidst også fået udtrykt mig lidt forkert. Jeg mener ikke at de store modeblogge er blevet mindre interessante – altså at de har været det og ikke længere er det. Jeg synes bare ikke, at de større blogge med et mere professionelt udgangspunkt er så interessante, da jeg bedst kan lide når man kan relatere til personen bag bloggen. Men det er jo et udtryk for min personlige holdning, og det er jo en smagssag. :)
    Så bruger jeg lige Anywho-bloggen som et eksempel. Jeg synes at Anywho er en super god blog, men det er en blog, hvor man efter min mening ikke ser personerne bag bloggen i så høj grad som hos andre, – ikke ensbetydende med at det er dårligt, men jeg kan bare mærke på mig selv, at jeg ikke finder bloggen så interessant som andre blogge, hvor personligheden skinner mere igennem. Det betyder ikke at jeg synes at Anywho er en dårlig blog, for de er jo super dygtige og talentfulde. Jeg er bare mere til blogge, hvor personligheden skinner mere igennem, som fx. din blog Acie.
    Men det har jo også meget at gøre med, om man som blogger vælger et mere professionelt udgangspunkt kun med fokus på mode, eller om man vælger et mere personligt udgangspunkt, så bloggen ikke udelukkende handler om mode, men også om bloggerens hverdag osv ;)

    Men som sagt, så er det er jo nok en smagssag, og det skal heller forståes som en kritik af Anywho, for som førnævnt er de jo virkelig dygtige og talentfulde. Det er jo også godt med noget diversitet her i blogverdenen, så ikke alle blogge bliver ens.
    Jeg synes da også at mange af de store blogge som fx. din, Camilles og Kias stadig formår at bevare personligheden, selvom i er nogle af de “store” og populære bloggere i Danmark. Det synes jeg jo er fantastisk, og i er da også nogle af de blogge jeg nyder allermest at læse. :)

  5. Peter says:

    “Mange store bloggere går udenom deres privatliv i deres indlæg og skriver ikke personlige ting om deres forhold, dates eller familie. Men på de mindre blogge er der en tendens til, at der bliver skrevet om både fyre, forhold, venindekriser og lignende.”

    En mindre blog.

    http://www.sidneylise.com/2010/04/cafe-stella-banker-deres-kunder.html

  6. mode22mensch22 says:

    @Peter — hvis du har tid, kan så ikke uddybe? Jeg forstår ikke, hvad du mener…

  7. Christine says:

    Tak for en lille kærlig remínder! Dejligt med lidt næstekærlighed i cyperspace :)

  8. Acie says:

    Camilla: tak for uddybende forklaring – og det var faktisk bare af nysgerrighed jeg spurgte, og ikke fordi jeg følte mig ramt på nogen måde (… det er ikke ret mange editorials, catwalk billeder eller showroombilleder man finder hos mig – hvis nogen overhovedet).

    Og jeg kan godt forstå hvad du mener, men jeg tror dog lidt det er som at sammenligne æbler og bananer – Anywho-pigerne er rendyrkede modedyr og er slet ikke interesserede i at være ‘personlige’ (som jeg opfatter det), mens jeg bare er en fnallergøj, der ikke har så meget andet end mig selv at skrive om:)

  9. Camilla says:

    Acie: ja det tror jeg også du ret i, og det er jo som sagt også godt med noget diversitet her i blog-verdenen. Det er jo nok bare en smagssag hvad man bedst kan lide – jeg er jo personligt vild med at læse om fnallergøje som dig ;)

Leave A Comment