Guide til backup af din blog

Det kan gå så galt! Inden for den seneste tid har der været flere sager om, at bloggere har mistet alt deres materiale, enten på grund af hacking, eller fordi udbyderen har slettet det – Modebevægelsen har skrevet en artikel om det her.  Det er uendelig ærgerligt at miste flere års arbejde på et splitsekund, så  derfor: Husk at backe dit materiale op!  Her kommer en nem guide til, hvordan du sikrer dig, at dine billeder, din tekst og alle kommentarerne fra din blog bliver gemt.

Photo from Melle_oh

Sådan gør du
Det er meget simpelt, og der er flere muligheder at vælge imellem:  Websidecopieren HTTrack fungerer således, at den laver en fuld kopi af din blog, inklusiv billeder, kommentarer og selve layoutet, så man faktisk kan surfe rundt på det gemte materiale, som om det var den rigtige blog online. Den kan downloades her, og den fungerer fuldt ud efter hensigten.

Den har forholdsvis mange avancerede indstillinger, som man som udgangspunkt ikke behøver at røre ved. Du skal blot downloade og installere programmet og derefter give dit projekt et navn (f.eks. din blogs navn) og så vælge, hvor på harddisken du vil gemme den. Herefter indtaster du adressen på din blog, og så er det bare at vente, mens programmet kopierer dit materiale.

Det kan godt tage noget tid — afhængigt af bloggens størrelse og hastigheden på dit net — men til gengæld behøver du ikke røre en finger imens. Når den er færdig, kan du teste kopien ved at klikke på “index.html” i den mappe, hvor du valgte at gemme den.

HTTrack er kun til Windows, men der findes lignende programmer til Mac, f.eks. Webgrabber, som kan downloades her.


Alternativer

Et andet alternativ er BlogBackupr, som er en svensk tjeneste, der tilbyder online backup af din blog. Her tilmelder du dig på hjemmesiden, hvorefter den lagrer din blog, hver gang du opdaterer den. Det betyder, at selv det nyeste på din blog altid er gemt, men samtidig er der også en risiko ved at have den liggende på et andet website – du er ikke herre over, om den side pludselig lukker eller går i stykker. Jeg har ikke nogen personlig erfaring med siden, men umiddelbart virker det som en let og tilgængelig løsning.

Der er naturligvis rigtig mange muligheder for at backe sit materiale op, og kender du en, du synes fortjener at blive nævnt, så skriv endelig en kommentar nedenfor!

Comments
7 Responses to “Guide til backup af din blog”
  1. simone says:

    Tusind tak for tippet! Det skal gøres med det samme! :)

    - God fredag og nyd champagnen!

    /Simone

  2. Hej Simone,

    Det var rigtig godt at du kunne bruge tippet – det er altid dejligt at have sit materiale sikret, når man har lagt tid og energi i det.

    God fredag til dig også!

    /Isabel

  3. Netop i dette sekund kører HTTrack i baggrunden – Og det kører super optimalt!

    Tusind tak for linket – Man tør jo ikke undlade at bruge det…

    Kærligst
    DesperateMakeupBlog/Jørgen

  4. Christine says:

    bakcup backup backup! Need I say more?????? :)

  5. Jeg er netop i dag blevet opmærksom på dit fif og er skyndsomt gået i gang med en backup. Tusind tak for fiffet.

  6. Gitte K says:

    Super godt indlæg!
    Back-up må være det nye sort :-D

    G

Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. [...] gav mig dette link og for at gå både med livrem og seler, har jeg valgt at bruge begge muligheder. Nu har jeg [...]



Leave A Comment