For helt ærligt så kan jeg godt forstå Pernille en smule. Hvem ville ikke ønske som pige at få gratis produkter/ tøj? Det ville alle elske, så jeg forstå rgodt at Pernille kan være en smule misundelig – for det er sådan lidt at det virker )

Men på den anden side, så kan jeg sagtens se, hvorfor der er den “forskelsbehandling”. Du går jo heller ikke ned i Netto og køber den næstbedste shampoo, når den bedste står lige ved siden af? Man må bare kæmpe for sin blog og selv søge andre veje end lige dem som alle andre tager.

Held og lykke med din blog!

Tak for lykønskningen — også tak for dit solide, perspektiverende syn på sagen!

Alt godt,

Kasper

Tror der har været en lille misforståelse. Så vidt jeg husker har jeg svaret på din mail Pernille. Jeg ville gerne undersøge om jeg havde ’Funny Necklace’ på lager, som du mailede mig om. Beklager at du måtte rykke mig, men som jeg svarede dig med det samme, var jeg meget ophængt pga. af internationalt salgsmøde. Dog lovede jeg at vende retur med svar. Sjovt at jeg lige inden påske fik din halskæde ind fra lageret – den ligger på mit bord og det er egentlig planen at jeg skal sende den til dig i morgen, når jeg er tilbage på kontoret… Som PR-medarbejder hos Friis & Company har jeg rigtig mange opgaver, det betyder at disse sponsoreringer ikke altid er første prioritet, desværre, men de bliver løst.

Friis & Company vil selvfølgelig også gerne hjælpe upcoming blogs, ligesom at vi også gerne hjælper skoleklasser med tombola præmier, sponsorerer en taske til et lokalt ride stævne etc. Så selvom vi, som mange ved, bruger mange kræfter på de ’store bloggere’, glemmer vi ikke de små. Eller vores kunder for den sags skyld.

Desværre må jeg for en god ordens skyld sige at vi hos Friis & Company ikke kan garantere sponsoreringer til alle konkurrencer. Især hvis antallet af henvendelser skulle være stigende efter denne besvarelse. Det håber jeg I andre vil kunne forstå.

Sidst vil jeg benytte lejligheden til at sige tillykke til Modebevægelsen, glæder mig til at følge Jer.

God aften,

Mia/Friis & Company PR

Nogle gange når man føler sig provokeret, hvadenten det er dig eller mig, så læser man måske det man ønsker der står. Jeg opfatter stadig dit indlæg som “skarpt”, men har bestemt heller ikke tænkt mig at holde op med at blogge. Absolut ikke.

Som før forklaret så elsker jeg at blogge og jeg er ked af, hvis du opfatter mig som en forkælet møgunge i mit indlæg. Føler lidt, at jeg har svaret på din tiltale i mange af de andre kommentarer – correct me if I’m wrong

Jeg synes, du skal prøve at læse mit indlæg igen. Udover det du tolker som værende ‘skarp/hidsigt’, (det kommer sig muligvis af, at jeg blev temmelig provokeret af den lidt forkælede tone i dit indlæg samt følgende kommentarer, for hvornår har alle fået lige meget og hvornår har alle været lige gode til alt i livet? Det er utopisk.), så prøver jeg faktisk at give dig et par konstruktive kommentarer på din måde at blogge på. At man skal skille sig ud, at man skal finde på egne tiltag og skrive på en levende og personlig måde.

Hvis man er utilfreds med noget, så må man gøre noget ved det. Dem der har succes med at blogge, har fand’me også knoklet for det – udvidet, ændret osv. Det var som sådan bare dét jeg ville frem til.

- AS

P.S Så kan du starte med at hoste dine billeder med photobucket, så de bliver større end når du bruger standardoploaderen hos blogger. Måske også lege lidt med opsætningen, så din blog bliver lidt bredere? Det sidste ved jeg desværre ikke hvordan man gør, for jeg har ikke nogen blog selv, men jeg ved flere har gjort det. Bare lige et par tricks.

Just for the record….

- Den anden Anne Sofie

Jeg forstår ikke helt, din “hidsighed” i det ovenstående indlæg, når du derimod skriver stille og roligt om det i det eget indlæg om hieraki.
Selvfølgelig har jeg overvejet om dette her var blogger-selvmord, men jeg er faktisk nået frem til at det ikke er det. Gud må vide, hvor tought det har været, men omvendt så vil jeg også sige min mening og det er der kommet en god debat ud af og fokus på et hidtil tabu-belagt emne

Resten føler jeg ikke for at kommentere på, for det har jeg vist allerede kommenteret på til alle andre
/Pernille

Det er da klart man bliver overset når man lige er startet og ikke har særlig mange læsere. Som jeg ser det kan man ikke forvente, at få samme behandling som en blogger, der har arbejdet på det i mere end to år, som har blogget hver dag og som bare er sindssyg dygtig til at blogge. Det er jo derfor de store blogs får så mange læsere. Jeg syntes det er noget pjat at sige nogen fødes på toppen, og jeg aner en snert af jantelov i det som jeg syntes er meget uretfærdig.

Mht. firmaerne og deres gaver, events etc. så mener jeg ikke man kan forvente, at de deler ud til højre og venstre. Der skal selvfølgelig være større ‘profit’ (antal læsere fx) end udgifter ved at dele ting ud, ellers giver det jo ikke mening. Og helt ærligt, jeg tror ikke Friis eller hvem det nu måtte være, får specielt meget ud af, at give et par sko til en blogger med 50 eller 100 læsere. Det er ikke god forretning!

Altså, jeg forstår bare ikke din artikel Pernille eller andre små bloggere, som ægrer sig over at være overset. Den indstilling giver slet ikke mening i mit hoved, fordi selvfølgelig skal man knokle hårdt og have noget særligt for at nå toppen. Det gælder jo alle steder, ikke kun indenfor modeblogging.

Venlig hilsen Christina

Jeg har kigget lidt på dit oprindelige indlæg, samt din blog og der var flere ting der slog mig:

- Din personlighed skinner ikke så klart igennem. Til sammenligning, så skriver de bloggere du namedropper på en bestemt måde – dvs. de giver, udover lækre sko og outfits, læseren en oplevelse. En god sammenligning er fx. Chick lit-fænomenet som var på sit højeste for et par år siden med Bridget Jones og Nynne. Disse, omend fiktive personer, formår noget helt særligt: Personlighed på skrift. Det kan gøres på mange forskellige måder – men en måde er med sproglige gambitter (Disse er nogle jeg fx. har set i blog-sammenhæng: “Tjek”, “Armen altså!”, “Lider” “Læx” – altså, at lege med sproget, for at gøre det til sit eget. Hermed ikke ment at man bør skrive som en teenager, men at eftersom det ikke er en dansk stil er det okay at tonen bliver mere uformel. Dette er jo også bloggens force – at det ikke er “rigtig” journalistik, som forholder sig forholdsvis objektivt til et givent emne, men at man netop må/kan tilsætte lidt mere lir og rent faktisk angive sin mening.

- Dit indlæg er ren kamikaze/blogselvmord. Hvis en af de mere succesfulde bloggere havde bragt dette emne på bane, så havde det ikke lugtet nær så meget af forsmået bloggerinde, som er sur over at hun ikke får gratis sko og shampoo. Hvis du ikke kan se det grønne monster som danser rundt i dit indlæg og har en fest, så er du godt nok blind. Emnet i sig selv er jo ikke så kontroversielt igen – Friis & co, Tresemmé osv har jo regnet den ud, for hvem kan sige sig fri fra at være gået i Føtex efter shampoo efter Acie skrev om det? Eller Efter Kia skrev om “Genbrugen” på vesterbrogade 75, så løb jeg som et lille barn ned for at få mine fede fingre i 80′er kjoler osv – og ved du hvad? Det er sgu da skide smart! Hvis firmaer skulle smide gratis ting i hovedet på alle blonde tøser i Vero Moda tøj som oprettede en blog og kaldte den noget med mode, så tvivler jeg på at de ville have et positivt årsregnskab når året var omme.

Livet er hårdt og uretfærdigt. Hvis du vælger at fokusere på alt det du er dårlig (læs: mindre god end andre) til, så får du et virkelig trist liv. So what, at vi ikke allesammen er superfantastiske bloggere? Så er du, forhåbentlig, så meget bedre til noget andet i livet.

Slutteligt, så vil jeg dog lykønske dig med din første succes som blogger: Du har fået den ønskede opmærksomhed! Tillykke! Det er bare lidt ærgerligt, at opmærksomheden går på et små-fornærmet gæsteindlæg på en ANDEN blog end din egen og om nogle ANDRE bloggere end dig selv, i stedet for at fokus kunne være på DIN blog, DINE outfits og DIN evne til at formulere dig.

- AS

Mvh Mikkel

En ulovlighed, så som at bringe andres ophavsretlige beskyttede materiale, bliver ikke mindre ulovlig af, at man lover at råde bod på skaden, hvis nogen opdager det. Og det er selve ophavsretlovbrudet, Google forholder sig til — algoritisk, altså via automatisering — når en blog anmeldes for brud. Hvis der er nok, der anmelder, så ryger den ud på et tidspunkt.

Peter Drechsler havde fx fået lov til at bringe de omdiskuterede numre fra pr-folk og musikere (på mail).

Så sørg for at lave backup — af tekst, billeder og links, hvis uheldet skulle være ude.

Alt godt,

Kasper

Friis & Co slår sig, så vidt jeg kan vurdere, op på aktiv dialog med modebloggere. Fra præ-lanceringer, til latte-serveringer, til invitér læserne med-arrangementer. I forbindelse med repositioneringen (fra simili til nitter) valgte man strategisk at tale til og med modebloggerne. Kerneområder i pr-indsatsen var de sociale medier: Facebook, Twitter og modeblogs.

PR står vel for public relations. Og hvis en repræsentant fra det primærsegment, man gerne vil i dialog med, henvender sig, så forstår jeg ikke, at det skal kræve flere mails og flere uger. Når det er sagt, så har jeg ikke læst Pernilles oprindelige henvendelse; så der kan være støj på linjen af en eller anden art.

Så nej, Friis og Co skylder ikke Pernille noget som helst. Men hun har valgt at give dem en del af sin opmærksomhed, de har fået brandet sig som samarbejdspartnere med modebloggere, og derfor er det til Friis og Co Pernielle henvender sig først, da hun får en god idé.

Der kan være millioner af grunde til, at de har takket nej. Men det er en sort box, indtil de byder ind her eller andet steds…

Men jeg kunne forestille mig, at Friis og co næppe vil ende med at virke som dem, der har haft størst succes med at købe de danske bloggere. Og sager som denne, hvor de små fisk er uinteressante, kunne styrke den opfattelse.

Ad 2 — Selvfølgelig. Jeg er først ved at forstå modeblogosfæren. Det skal jeg ærligt indrømme. Og jeg ser mig langt fra som modeblogekspert. Men jeg ved lidt om opmærksomhed og positionering. Hvad angår argumentet om at kontakte bloggerne selv, så er jeg helt enig. Det er også derfor, vi er så glade for at have Isabel og Anne Sofie fra Sidneylise på holdet. Men vi regner med at sprede mere ud fremadrettet. Så hvis du har lyst til at være med til noget workshop, så ville det være supercool!

Alt godt,

Kasper

Bare så der er klarhed omkring det!

To ting:

1) Hvorfor skal Friis og co. PR-folk sætte sig ned og tage sig af “kundeservice” – Det er vi jo lidt ude i, mht. til Pernille og hendes forespørgsel til Friis. Hvis man vil have svar, må man kontakte kundeservice, ligesom i alle andre firmaer. Det tager Friis PR-folk sig da ikke af. De skylder ikke Pernille noget. Vær nu realistisk. Pr-folk gider da også kun snakke med mig fordi jeg har så mange besøg, ikke fordi de synes jeg har en nuttet blog.

2) Cool nok mht. til din baggrund. Jeg er altid interesseret i at høre hvilket belæg folk har for at udtale sig i forhold til modeblogging. Ofte glemmer “de kloge” at spørge bloggerne selv. Vi kan nemlig godt snakke om andet end tøj og tasker..

Jeg skal nok huske på det med skoven!

Jeg synes du er modig at du undrer dig og skriver et indlæg om det.

Og husk, når man råber i skoven, så vil der altid være nogen der råber tilbage..

Kia.

“Måske var det oprindelige indlæg noget uklart, men nu er vi oppe på 22 kommentarer efterhånden, og kan vi ikke godt efterhånden konkludere, at 1) Pernille under topbloggerne deres frynsegoder og 2) Pernille blogger ikke kun for at få ting?”
Det er netop det. Opfattede ikke selv det ovenstående indlæg om uklart, men det har det tilsyneladende været. Og nej, jeg blogger ikke for at modtage frynsegoder, men fordi jeg elsker at blogge og selve bloggerverden

Kia, Mette og Ida: Tak for jeres tilgang til mit indlæg. Jeg er glad for jeres synspunkter der virker mere “nede på jorden” i forhold til de første par kommentarer.
Da jeg fik tilbuddet om at skrive dette indlæg forventede jeg ikke denne “slagtning” som har forgået hen af vejen. Her tænker jeg ikke specifikt på jer! Selvfølgelig ER det et lidt risky emne og sådan er det desværre om man vil det eller ej..

Det går altsammen

Måske var det oprindelige indlæg noget uklart, men nu er vi oppe på 22 kommentarer efterhånden, og kan vi ikke godt efterhånden konkludere, at 1) Pernille under topbloggerne deres frynsegoder og 2) Pernille blogger ikke kun for at få ting?

@Ida: Jeg tror, Pernille mener toppen af den danske blogverden? Sådan forstår jeg det, men det kan hun selvfølgelig selv svare på

Det er da et mega-relevant spørgsmål!

Dels er jeg selv aktiv blogger (godt nok inden for gastronomi på Bergholts opskrifter, der har omkring 20-30K unikke læsere per måned).

Dels har jeg arbejdet med sociale medier siden 1994.

Slutteligt deltager jeg gerne i offentlige debatter om fx blogmediets nutid, fortid og fremtid (fx med Jon Lund ex-formand fra FDIM, der erklærede bloggen død sidste år; nu har han indrømmet, at han tog fejl).

Og så er jeg en del af Battle & Bounce, hvor vi bl.a. rådgiver virksomheder i at navigere fornuftigt online — i forbindelse med branding-, positioerings- og repositioneringsindsatser.

Alt godt,

Kasper

Hvilken baggrund har du egentlig for at udtale dig om det?

Bare nysgerrig.

Kia.

Det er naturligvis Friis og co’s valg, hvem de har lyst til at tilgodese. Det er klart. Og de er vel dem, der er kommet længst med at interagere med de danske modebloggere. Respekt for det!

Jeg mener også, at de potentielt set, kunne komme i problemer, hvis de kaster merchandise og produktprøver efter alt og alle, der kalder sig bloggere.

Men — de kunne da godt lige bruge en fem minutter på at forklare, hvorfor de ikke er interesserede i et samarbejde, når der nu er en ung og håbefuld blogger, der henvender sig. Høflighed er godt — og man ved jo sjældent som virksomhed, hvordan medieudviklingen bliver.

Ida Brixtofte har en spændende artikel på vej til Mediaværk, som om handler Friis og co’s involvering i modeblogosfæren. I den anledning var jeg så heldig at blive interviewet. Det kommer vist online tirsdag. Det kunne godt gå hen og blive en god perspektivering på ovenstående sag.

Stay tuned & mange tak for respons!

Kasper

Først og fremmest; Modigt af dig at tage et emne op du undrer dig over. Især nu, hvor vi har muligheden for at snakke sammen her på fantastiske modebevægelsen.

Jeg skrev tidligere på twitter at jeg synes at det her er et underligt indlæg. Underligt, fordi du skriver mange ting om de større modebloggere, som jeg synes er lige hårdt nok.

INGEN modebloggere er født på toppen – Jeg startede med at blogge i september 2008 og har blogget hver dag siden. Det har krævet blod, sved og tårer, at nå til der hvor min blog befinder sig nu. (130.000 pageloads om måneden, heraf er 87.000 af dem unikke besøgende.) Da jeg startede min blog havde jeg 50 læsere om måneden og de første 25 af dem var min mor, far, mormor, søster, veninder og kæreste.. Haha. At min blog så har vokset sig større og større for hver dag, skyldes, som Lisbeth, siger i kommentaren over mig, bl.a. en kombination af talent, unikt indhold, held og hårdt arbejde. (Ja, det tør jeg godt sige, jeg er sku ligeglad med janteloven.)

Helt sikkert, ja. Jeg har meget bedre forudsætninger for at blogge end du har: Firmaerne kan lide mig (Eller måske bare mine læsere fra 15-25 år med det store rådighedsbeløb.) Pr-bureauerne kan lide mig (Igen, nok ikke altid mig som person, men mine læsertal og min formidlingsevne) og det gør at jeg modtager gaver, lån af Nikon kameraer og går til sjove events. Disse aspekter gør min blog bedre, selvfølgelig. Men igen, det har krævet arbejde og er først en gode, der har tilsmilet mig inden for det seneste års tid.

Jeg er udemærket klar over hvilken effekt omtale på min blog af produkter og andet kan have på salget. Jeg er også opmærksom på at mindre bloggere kan få opmærksomhed ved at jeg nævner dem og linker. Derfor vil jeg altid tilgodese små bloggere, vel og mærke, hvis de er dygtige nok og skiller sig ud i mængden af teenage-piger fra provinsen der tager mobilbilleder ind i deres grumsede spejl. (No offence, de kan også have deres charme, og jeg har selv været der – Altså ikke i provinsen, men med mobilbilleder i grumset spejl ).

F.eks. har bloggen SidneyLise har vokset sig stor og stærk på ekstremt kort tid, fordi pigerne var anderledes, skrivestilen var sarkastisk og sjov og så var de et frisk pust til denne lidt ensformige verden. Hvorfor skal de bremse ned, for at tilfredsstille dig? Enhver er sin egen lykkes smed, og vil du fremad, må du kæmpe, svede og arbejde for det. Fat mod, du har blogget siden november.. Det er jo ingen tid.. Vær dig selv, vær anderledes og gør dig bemærket, som nu..

Alt det bedste,

Kia.

Friis er netop i øjenhøjde med bloggerne.. Du skal bare have noget at byde på som blogger. Hvorfor skal Friis og co. tilgodese en masse ens blogs?

Kia.

Nu har jeg læst Pernilles indlæg igen, og jeg tror vi skal passe på med at begå den fejl at tolke enkelthændelsen med Friis og co som udtryk for en generelt holdning til, hvorfor Pernille skriver sin blog. Selv om det ligger lige for. Pernille, korrigér mig endelig, hvis jeg motivfortolker dig forkert!

Hovedargumentet er vel, at der store og små blogs, og at brands generelt interesserer sig mest for de store. Det er jo ganske naturligt. For de fleste virksomheder har til formål at tjene penge til ejerne, værende det sig direkte eller indirekte (i form af investorer eller aktionærer). Pernille kommer så til at skrive, at nogen er født på toppen, men har i kommentaren sagt, at det ikke var det syn, hun ønskede at gøre sig til fortaler for.

Sagen med Friis er vel ret interessant, al de stund at brandet gør meget ud af at positionere sig selv som et mærke, der er i øjenhøjde med bloggerne. Det viser sagen her så, at de måske ikke helt er alligevel. For hvis der er ikke er kvantitet og dermed potentielt stort mersalg bag et engagement, så er de noget mere langsomme i optrækket.

Det burde måske også mange til eftertanke hos mellemlaget af blogs, der gerne skriver om dette og hint fra Friis og Co.

Lur mig om der ikke er mange bloggere, der har følt sig overset og misforstået i tidens løb. Når det er sagt, så krævre det tålmodighed, arbejdssomhed og is i maven at fortsætte. Og det betaler sig, hvis man findet sit differentia specifica, som Ida er inde på.

Bare nogle tanker. Slagt mig endelig, hvis du er uenig — det må være nogle andres tur end Pernilles — bar sådan et par timers tid!

Alt godt,

Kasper

- Blogger fordi jeg elsker det og ikke for at få vild opmærksomhed eller dyre gaver.
- Er enig i at de bloggere der er store modebloggere, gør meget for det – ingen tvivl.
- Har da absolut tænkt mig at fortsætte med at skrive.
- Tror ikke at en blogger ærligt kan sige, at han/hun ikke gør det lidt for opmærksomheden/for at mærke at andre deler passionen og har interesse i det man laver. Det er menneskelig natur.

Og nej, jeg er ked af, hvis det virker så tudemarie-agtigt på jer. Desværre ved jeg at der sidder mange bloggere derude som er enige med mig. Jeg ved godt, det er risky at kritisere toppen og jeg har det fint med de piger der er deroppe – det må der ikke være tvivl om.
Det er da en menneskelig tendens at man gerne vil være som de sejeste/dygtigste/flotteste i alle sammenhænge.

Det virker som om, du forventer at få gaver af firmaer som Friis & Co. Fordi det er der jo andre, der gør. Jeg forstår helt ærligt ikke, hvorfor det er så vigtigt for dig at modtage et smykke til halvtreds kroner som du kan give videre? Hvis du virkelig vil gøre noget for dine læsere, så giv dem noget, der ikke er 50 andre, der har.

Er vi virkeligt kommet dertil, hvor det er en nødvendighed at modtage gaver fra virksomheder som man kan anmelde og vise sine læsere. Hvor blev originaliteten og opfindsomheden af? Hvor blev idealet om at skrive passioneret om sin interesse af? Hallo, gør dog det, blogmediet er bedst til: SKRIV, for fa’en.

Og det leder mig mit næste kritikpunkt. Der er altså ingen, der er født på toppen som du hævder. De bloggere du nævner bruger meget tid og mange kræfter på det – og poster flere indlæg om dagen med billeder, links og andet, der tager tid at uploade. Dem, der er store i Danmark er det af en grund. De er gode til det! Om det så er gode billeder, lækkert tøj eller en god skrivestil, der er deres force, varierer. Men de har altså noget særligt, og det er naturligvis også attraktivt for virksomheder som Friis & Co. at blive en del af.
Det burde med andre ord ikke overraske dig, at din blog med 50 læsere og mindre moderelateret stof ikke er højest på PR-afdelingernes to-do-liste.

Mit forslag: bliv ved med at skrive, når nu du kan lide det så meget. Og lad så det være din drivkraft for at blogge, og intet andet.

For det første; der er vel ingen modebloggere, der er født på toppen?
Alle modebloggere starter på samme sted; med 0 læsere og en lyst til at blogge om noget, de har på hjertet.

De bloggere, som senere bliver store, er højst sandsynligt blevet dette, pga. en kombination af talent, unikt indhold, held og hårdt arbejde – det er altså ikke noget, de er kommet nemt til.

Firmaer som Friis og Co samarbejder med bloggere, fordi det er god forretning – fordi det er noget, der kan give dem reklame og i sidste ende gør, at de sælger flere sko, tasker og andet gejl.
Når de derfor ikke har lyst til at kaste gratis varer i nakken på dig, så hænger det jo ganske enkelt sikkert sammen med, at du ikke kan præstere lige så store læsertal, som nogle af de større modeblogs.

Samtidigt så bør du absolut også tænke på, at du aldrig kommer foran, så længe du går i andres fodspor. Forstået på den måde, at hvis du satser på at anmelde shampoo fra Tresemme og sko fra Friis, fordi det gør de store bloggere – så har du intet unikt at tilbyde – og hvorfor skulle læserne så gå fra de store blogs og over til dig?

Min blog er af en forholdsvis beskeden størrelse, men den skiller sig ud, fordi den både omhandler mode samt ting til børn og babyer – hvorfor den sikkert ikke appellerer til de helt unge bloglæsere, som mange andre ellers har i deres læserskarer.

Jeg har derfor været inviteret til et forholdsvis stort event med Kronprinsesse Mary, hvor vi i alt kun var 3 bloggere og de 2 andre var meget større end mig. Jeg er overbevist om, at jeg var inviteret med, fordi jeg henvender mig til et andet segment og derved skiller mig ud fra mange af de store blogs.
Jeg får også fra tid til anden tilsendt forskellige produkter – netop igen fordi mine læsere ofte ikke er de samme, som dem der besøger de største modeblogs.

Derfor er det på ingen måde umuligt at komme med til forskellige arrangementer, selvom man ikke har 1000+ faste læsere. Igen drejer det sig om at skille sig ud, at finde sin egen stil og holde fast i denne.

Sidst men ikke mindst, så er jeg slet ikke enig i, at man får mange læsere, fordi man får gratis ting af firmaer, som man kan anmelde.

Læserne kommer, fordi de godt kan lide det generelle indhold på en blog – personligheden, billederne, skrivestilen osv. – altså ikke fordi bloggeren bliver begavet.
Ellers kunne man lige så godt fortsætte med at købe de kulørte magasiner, som har glimrende produktanmeldelser.

Tak for jeres indlæg og kommentarer. Det er uden tvivl hårdt at skulle forsvare min sag, men jeg holder fast i den og er glad for muligheden for at forklare mig mere og se nye vinkler. Man kan altid lære noget nyt!

Jeg må indrømme, at jeg læste dit indlæg derhen, at du havde startet konkurrencen uden at have præmien på plads. Og at det var derfor, du nu sagde undskyld til de læsere, der var blevet stillet lækkerheder i udsigt? Hvorfor køber du ikke bare selv en ting, der kunne fungere som præmie?

Når det er sagt, så kan jeg godt forstå, at du føler dig skuffet over, at jeg og andre ikke har aflæst ånden bag bogstaven. Det kan være barsk! Men nu er sagen fremme i lyset, og vi bliver forhåbentligt alle lidt klogere. På modeblogs, på Friis og Co — og mængden af opmærksomhed i modeblogosfæren.

@Mikkel — mange tak for dit indspark.

Jeg synes, du formulerer en lang række forhold ganske klart! Fx at det ta’r tid at opbygge troværdighed og læserloyalitet. Derudover så er der vel også en grænse for, hvor mange der læser modeblogs i DK — og hvor mange modeblogs, der derfor kan trække 1.000 – 2.000 daglige læsere til eksempel.

Jeg ved ikke om indlægget er udtryk for den danske jantelov. Mere ærgrelse over ikke at blive hørt af det firma på dansk grund, der gør mest ud af at signalere ud af til, at de har tid og lyst til at interagere med modebloggerne, måske?

@Louisa- tusind tak for de varmende ord. Vi er ret smigrede over den måde, I hilser initiativet velkomment på! Vi skal gøre, hvad vi kan for at leve op til forventningerne. Mere mode, mere nyt, flere artikler. Flere vinkler fra diverse skribenter, selv om Uffe B nok ikke rigtigt gider nu Hvis du har nogle gode idéer, så send os gerne en mail.

Vi arbejder på at stable en modebloggerfest på benene — no strings attached om billedtagning, omtale og den slags. Bare en god setting og forhåbentligt også noget godt at drikke. Gratis. Så kan vi alle få sat ansigter på hinanden… Og feste lidt…

Også tak for din fine mini-analyse af kampen op opmærksomhed, kampen om det gode udtryk. Jeg ved, at Isabel og Anne Sofie har planlagt en artikel om, hvordan man kommer i gang med at blogge — herunder diverse tekniske fifs, fx hvordan man får store billeder på Blogspot. Men inden I vælger den platform, så vil jeg anbefale at læse indlægget om, hvordan Google (som ejer blogspot/blogger) tidligere har behandlet bloggere, der er blevet anmeldt af tredjemand for at have brudt amerikansk ophavsret.

Alt godt,

Kasper –

Jeg anmelder skam også hverdagsting og det er ligesom fortsat mit mål – for jeg ikke råd til alverdens dyre ting med min SU, så derfor er det vilkårene og de passer mig fint.
Og selvfølgelig skal virksomhederne gå efter dem, som de kan få mest reklame fra. Dog synes jeg der mangler perspektiv i det, som jeg har forklaret i ovenstående

God påske til dig!

Interessant indlæg. Nu synes jeg egentlig ikke, at din blog er så lille endda (min egen ligger på overvældende ca. 2-3 tilbagevendende læsere ), men jeg er delvist enig med pointen. Der lader til at være et vist punkt, hvor bloggens størrelse bliver selvforstærkende.

Til gengæld kan jeg ikke helt se, at det ikke kun er bloggerens ansvar… Jo, måske på en lidt “social arv” agtig måde. For der skal både flot tøj og (relativt) flotte omgivelser og kamera til for at kunne have en god modeblog med gode “dagens”, tror jeg. I den forbindelse fungerer de fleste kollegieværelser bare ikke helt optimalt med grå vægge og hessiantæppe, altså. Men derudover er der vel faktisk ingen, udover bloggeren selv, der kan have ansvaret? Og så igen, “ansvar” er et lidt mærkeligt ord at bruge om det, for selvfølgelig, hvis du skriver en ekstremt god blog, der både er sjov, informativ og personlig, men du skriver om et emne, som ingen interesserer sig for, så er det selvfølgelig ikke som sådan dit “ansvar”, at du ikke har nogen læsere. Men det er jo i hvert fald ikke tilfældet ved modeblogs

I øvrigt synes jeg personligt, at blogs med meget reklame hurtigt bliver utroligt kedelige. Det er næppe en masse reklame i sig selv, der gør de store blogs store. Men umiddelbart tænker jeg, at mindre bloggere vel også har muligheden for at reklamere/anmelde, hvis det er det, de vil? Alle bruger jo trods alt shampoo, mascara osv. (en anden ting er i øvrigt, at alle de “store” blogs har billeder i stort format, mon ikke det også gør en forskel?).

Og så skal man lige huske, at Friis & Co er en virksomhed. De samarbejder med blogverdenen i det omfang, at det tjener dem selv (og det gør de åbenlyst temmelig dygtigt), men jeg har svært ved at se, at de skulle have noget ansvar overfor den.

Jeg har som sagt fuld forståelse for at pigerne er på toppen og jeg taler ikke om jantelov. Det ærgrer mig bare, at nogle bliver overset. Ærgrer mig, jeg forlanger ikke at alle pludselig sender gaver til mig eller inviterer mig til seje modefester.
Jeg forventer ikke guld og grønne skove og jeg ved godt, at det her indlæg er risky, men jeg ved samtidig at jeg ikke er den eneste blogger, der har det sådan. Det er da klart, at man ville ønske man var som de store bloggere, men jeg ved godt det tager tid og er bestemt også villig til at vente – ingen tvivl om det

God påske!

Til gengæld kan jeg ikke helt se, at det ikke kun er bloggerens ansvar… Jo, måske på en lidt “social arv” agtig måde. For der skal både flot tøj og (relativt) flotte omgivelser og kamera til for at kunne have en god modeblog med gode “dagens”, tror jeg. I den forbindelse fungerer de fleste kollegieværelser bare ikke helt optimalt med grå vægge og hessiantæppe, altså. Men derudover er der vel faktisk ingen, udover bloggeren selv, der kan have ansvaret? Og så igen, “ansvar” er et lidt mærkeligt ord at bruge om det, for selvfølgelig, hvis du skriver en ekstremt god blog, der både er sjov, informativ og personlig, men du skriver om et emne, som ingen interesserer sig for, så er det selvfølgelig ikke som sådan dit “ansvar”, at du ikke har nogen læsere. Men det er jo i hvert fald ikke tilfældet ved modeblogs

I øvrigt synes jeg personligt, at blogs med meget reklame hurtigt bliver utroligt kedelige. Det er næppe en masse reklame i sig selv, der gør de store blogs store. Men umiddelbart tænker jeg, at mindre bloggere vel også har muligheden for at reklamere/anmelde, hvis det er det, de vil? Alle bruger jo trods alt shampoo, mascara osv. (en anden ting er i øvrigt, at alle de “store” blogs har billeder i stort format, mon ikke det også gør en forskel?).

Og så skal man lige huske, at Friis & Co er en virksomhed. De samarbejder med blogverdenen i det omfang, at det tjener dem selv (og det gør de åbenlyst temmelig dygtigt), men jeg har svært ved at se, at de skulle have noget ansvar overfor den.

Vil du gerne have mere opmærksomhed? Og er bloggen som sådan lavet på baggrund af at du gerne vil have opmærksomhed? For det er der da ikke noget spændende ved . Sådan nogle som Acie og Kia har ikke startet deres blogs med tanken om de skulle have opmærksomhed, mange læsere, og lov til at se de nyeste kollektioner før andre, det har de bare fået fordi de er gode og fordi de har blogget i lang tid . Med gode mener jeg selvfølgelig at det de skriver er interessant, og med at have blogget i lang tid mener jeg selvfølgelig i i over to år . De har virkelig været i gang i lang tid! Som sagt er det her Ikke en hater-kommentar på nogen måde, jeg vil bare gerne have at du forstår at både Acie og Kia har over 1000 faste læsere, og det er derfor sikkert at hvis de skriver noget på deres blogs, så bliver det læst af et antal af de læsere hver gang, du har 56 læsere, har blogget siden november og er som sådan faktisk bare ret ny, vil du også have en bid af kagen? Eller er det fordi du føler dig overset og skal pleje dit ego?

Som sagt er det ikke et haterindlæg, du er som sådan nok en sød person og en rigtigt god blogger, men for mig bliver det her sgu hurtigt for tudemarie-agtigt . Nogle bloggere har mange læsere, er ergo har de nogle marketingsmæssige fordele for firmaer og de er derfor en sikker vinder hvis du har et produkt der skal promoveres . Det er sgu ikke en børnhave hvor alle skal have en guldstjerne bare fordi de prøver . Nogle er gode og har været igang i lang tid og nogle er sikkert også gode selvom de har været i gang i kort tid, og så må de vente på at folk bliver fanget af deres blog og de få massere af læsere .. Intet kommer på et sølvfad her i livet, man kan ikke bare sidde på sin flade og forvente at alle giver en hvad man peger på, så du i gang med at blogge og håbe på at folk begynder at læse dig fast så du i sidste ende kan komme til de Friis og Co events du mangler så meget i dit liv . For mig lyder det som om at du bare gerne vil have opmærksomhed og gratis ting fra højre og venstre og derfor har jeg tænkt mig at læse med.

Mvh. Mikkel

- Jeg havde ikke sat en konkurrence igang. Derimod havde jeg nævnt for mine læsere, at jeg ville afholde en konkurrence, når jeg nåede 50 læsere. Har på intet tidspunkt startet konkurrencen

- I denne her sammenhæng vil jeg sige, at “toppen” er en kombination af antallet af læsere samt mængden af omtale og mængden af opmærksomhed generelt.
Jeg er enig i, at der ER en grund til at de er på toppen – det synes jeg selv er klart i indlægget.

- Jeg blogger absolut ikke for opmærksomhed. Jeg blogger fordi jeg elsker det. Elsker at skrive. Elsker at min familie og mine venner kan følge med i det liv jeg ligenu lever i Sverige. Så absolut ikke for opmærksomheden, men tror det er naturligt, at de fleste gerne vil have positiv opmærksomhed.

Håber det gav svar. Det ærgrer mig, at du ikke synes ovenstående ting fremgår af artiklen. Især det med konkurrencen, for jeg har aldrig nævnt på bloggen hvad præmien skulle være eller sat konkurrencen igang uden præmie.
God påske!

Jeg kan godt følge din følelse af oversethed, men mine umiddelbare indskydelser (og spørgsmål) efter at have læst dit indlæg er:

0) Hvad definerer toppen? Antallet af læsere? Firmaernes kamp om ens gunst?

1) Intet kommer af intet, undtagen lommeuld. Hvad angår adelige, er nogen måske født på toppen, men hvordan skulle modebloggere kunne fødes på toppen?

2) Jeg synes, det er en svært uheldig tendens, hvis man primært blogger for at få opmærksomhed.

3) De store modeblogs (Acie, Sidneylise, Clamour for Glamour til eksempel som du nævner) er vel vellæste af en grund?

4) Det er dumt at skyde en konkurrence i gang uden at have præmien på plads. Det forstår jeg ikke, hvorfor du klandrer Friis og Co. for.

6) Jeg synes, det ville være en stor skam, hvis virksomheder primært begynder at betragte blogs (herunder modeblogs) som en simpel marketingskanal. Det er meget mere end det!

Go’ påske! & alt godt,

Kasper — som var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle have sendt dig en mail i stedet for at publicere her. Men jeg synes faktisk, der er så mege interessant diskussionsmateriale i dit indlæg, at det gav mest mening at ta’ den offentligt.