FESTIVAL-FASHIONISTA #1

Læs også: Roskilde Festival 2011-tema.

For en lille måned siden bød vi velkommen til en ny blog i højrespalten, Frkdam er navnet, og emnet er trends og tendenser på den “asfalterede catwalk — og alt muligt andet…” Dengang var Louise, der er bagkvinden, i gang med at mappemodetendenser i forbindelse med sommerens musikfestivaler.

Illustration: Festivalmode, Burning Man, 2009 -- Creative Commons: Dmanys.

Resultaterne får vi nu lov til at høre lidt om her på MB. En temaserie om festivalmode har vi fået lovning på. Velkommen til første del af Festival-Fashionista.  Det forlyder, at der er en anmeldelse af et camp shower på vej. Det kræver dog, at der findes en person, der vil holde installationen over gæsteskribenten, så et autentisk bad kan gennemføres. Det arbejdes dér på. Førsteindlægget adresserer et kendt problem — hvordan man transporterer øl, papvin og matildekakaomælk  — fashionistastyle!

FESTIVAL-FASHIONISTA #1
af Louise, fra Frkdam


Som festivalgænger er Fashionistaen måske ikke helt i sit rette element. Uden adgang til strøm og rindende vand må hun være kreativ i sin opretholdelse af levestandard. Første udfordring for Fashionistaen er, hvordan hun med stil får bakset indkøb af papvin, dåseøl, Matilde-kakaomælk, fuldkornskiks og vådservietter fra Roskilde by og tilbage i teltet.

Læs også: Job på Roskilde Festival 2010.

Hvor den mandlige race som oftest tyer til metoder som ølhunde og knofedt, er Fashionistaen mere udfordret. Transport af indkøb skal være så bekvem, stilfuld og ikke-anstrengende som overhovedet muligt, og som repræsentant for racen mener jeg at have fundet et bud på en løsning. Et transportmiddel, der måske nok lugter lidt af mormor, men til gengæld godt kunne vise sig ganske praktisk og stilig: tasken på hjul!


Denne version er fra Zara Home — og kan slås sammen til en lille fiks taske, så dit mormorimage begrænser sig til tilbagevejen. Her kan the Walk of Shame så passende skylles ned med nyindkøbt papvin, saltstænger og misundelige blikke…

Læs også: Roskilde Festival-huskeliste

Comments
2 Responses to “FESTIVAL-FASHIONISTA #1”
  1. Hej,

    Jeg vil høre om du har løst til at hjælpe mig lidt, med at tilføje din blog til http://rssbot.dk, hvis du har sprøgsmål til hvordan det forgår skal du enlig bare skrive en e-mail til mig, RSS Bot er henvent til blogger der ønsker flere besøgne og derved flere læser.

    håber du vil hjælpe os, så vi også kan hjælpe dig.

Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. [...] lagt kommentarer på andre blogs for at “sælge” deres produkter. Her er et eksempel og her og her – søg evt. på [...]



Leave A Comment