Besøgstal for danske modeblogs — april 2010.

Der er ikke nogen 100% fejlsikker måde at opgøre besøgstal for danske modeblogs. En lang række modeblogs er tilmeldt blogtoppen.dk, som angiver ugentlige og daglige (unikke) besøgende. Men mange af de blogs, som anses som Danmarks førende er ikke med på Blogtoppen. Besøgstallene for disse er derfor kun tilgængelige for blogejeren og eventuelle personer, som blogejeren vælger at dele sine besøgstal med. Det kunne være samarbejdspartnere i form af sponsorer.

Et andet kvantitativt kriterium for en blogs succes er, hvor omtalt bloggen er i den resterende del af modeblogosfæren. Blogsøgemaskinen Twingly byder fx på en Top 100 over danske blogs, og hér figurerer en lang række modeblogs. Sammenholder man disse to sæt data, får man en nogenlunde idé om, hvilke blogs der er Danmarks førende på besøg og omtale i blogosfæren.


De tre meste læste modeblogs snapshot per. 21. april, 2010 — Blogtoppen.dk


1 — CopenhagenStreetStyle — antal besøg denne uge: 7408. Bloggen har ifølge Blogtoppens statistik et sted mellem 3.000 og 4.000 unikke besøgende om dagen.
2 — Trés Chic Clique — besøg denne uge: 5861. Bloggen har mellem 1.200 og 3.000 besgøende om dagen.
3 — GadeMode — besøg denne uge: 3.456. Bloggen har mellem 1.100 og 1.600 besøgende om dagen.

Læs også: Hvad er webanalyse?

De tre mest omtalte modeblogs — snapshot — 21. pril, 2010 — Twingly.com

1 — Anywho — 7. pladsen på Twingly Top 100 over danske blogs.
2 — Fierce og fattig på SU! — 20. pladsen.
3 — Clamour 4 glamour — 23. pladsen.


Statistik — unikke besgøende, besøg, visninger — Gemius fra FDIM & Google Analytics fra Google


Besøgsstatistik er ofte en disciplin, der leder til forvirring. Man kan hurtigt komme til at sammenligne pærer og bananer, hvis man sammenlinger unikke besøgende med besøg — eller visninger. På dansk grund er markedsstandarden FDIM’s Gemius-statistikværktøj. FDIM står Forenignen af Danske Internet Medier. Det er bl.a. dem de store mediekoncerner — Aller og Benjamin fx — anvender. Tallene for medier som Eurowoman.dk (31.784), Elle.dk (16.388 unikke besøgende i februar 2010) & Sirene.dk (9.148 do.)  er offentligt tilgængelige i transparensens navn. Desværre er det en relativt stor udskrivning for den gennemsnitlige blogger at blive medlem af FDIM; det koster nemlig 8.000 kroner kombineret med en række særtillæg afhængig af, hvor mange pageviews (visninger), man har. Den seneste statistik fra FDIM kan ses her: FDIM-statistik.

En anden markedsstandard er det gratis alternativ fra Google — Google Analytics. Tallene fra Gemius og Google Analytics ligger generelt ganske tæt på hinanden. Det gælder fx ikke med statistik fra chart.dk eller statcounter.com.

Kender du til andre besøgsstatistikker for danske modeblogs, så byd meget gerne ind med kommentarer nedenfor.

Læs også: Installation af Google Analytics.

Comments
15 Responses to “Besøgstal for danske modeblogs — april 2010.”
  1. simone says:

    personligt bruger jeg livecounter.dk, Men jeg er meget i tvivl om hvor reelt det helt præcis er!

    /Simone/fashionmanifest

  2. Pernille says:

    Jeg brugte først Google Analytics, men pludselig blev den ved med at vise 0 besøgende, på trods af adskillige kommentarer på bloggen.. Mærkeligt.
    Nu har jeg så skiftet til Statcounter og det finder jeg meget bedre :-) Den er godt nok udelukkende på engelsk, men hvis man bare vil have lidt statistik, så spiller det jo ingen rolle.

  3. mode22mensch22 says:

    @Pernille — Trackingkoden ser ud til at være røget ud af din index-fil — og så indhentes der ingen data. Guide til løsning her:

    http://www.andywibbels.com/how-to-add-google-analytics-to-your-blogger-blog/

    Statcounter kan være fin — men GA er bedre. Du kan gå mere i dybden med data, men også se mere simple ting som, hvor klikker på din forside eller din underside (klikoverlejring). Tit agerer brugerne noget anderledes, end man går ud fra.

    Alt godt,

    Kasper

  4. Pernille says:

    Tak for råd, Kasper :) Dog er jeg fint tilfreds med Statcounter nu.. Er slet ikke så teknisk, at jeg behøver en masse fancy ting ;-) hehe

  5. Acie says:

    … man kunne jo overveje at spørge, hvis man var interesseret og, iøvrigt, havde en god grund til at være det:) Umiddelbart synes jeg, at det er fint, at der er så lidt fokus på læsertal i den danske blogsfære, for det er ikke dét det handler om – og det kommer hurtigt til at fungere som en lidt tåbelig rangliste… Og jeg er den opffatelse, at alle bidrager med hver sit – så vordan kan man rangere æbler, pærer og bananer på samme liste?

    /Acie

  6. Kasper Bergholt says:

    Kære Acie!

    Jeg mener — som du — heller ikke, der er nogen yderligere ræson i at lave en rangordning af danske modeblogs, i hvert fald ikke med de analyseplatforme, der pt. eksisterer.

    Men der er virkelig mange, der interesserer sig for, hvor mange læsere de forskellige blogs har; på nationalt såvel som internationalt plan.

    Jeg kunne også forestille mig, at det var interessant for mange bloggere at vide, hvor de selv ligger. Fx i forhold til et kommercielt gennembrud. Der er jo et stykke op til Isabella Löwengrips selvangivne 250.000 læsere per dag, hvilket jo er en sjat! Og tre gange mere end Eurowoman.dk’s månedlige læsere…

    Ligegyldigt hvorvidt man bryder sig om tendensen eller ej, så er der jo ved at ske en kommercialisering af blogosfæren. Dorte Toft har haft fat i nogle af de mere lyssky foretagender, hvor man blev betalt for positive blogindlæg (hvilket er i strid med markedsføringslovens paragraf 4). En tilsvarende svensk pendant har Löwengrip været i søgelyset for at bryde (ifm. dækket annoncering for Chanel-produkter).

    Det, der interesserer mig mest, er egentlig den fantastisk store kristiske masse, danske blogs har nået. Så vidt jeg kan regne mig til har mange danske (mode)blogs en større læserskare (målt med markedsstandarden unikke brugere per måned) end de traditionelle mediers onlinetilbud (jf. fx tallene ovenfor for Elle, Sirene og Eurowoman).

    Og det indvarsler — eller cementerer — vel et skred i vores brug af medier. Og det for alvor interessant.

    Alt godt,

    Kasper

  7. Acie says:

    Det er bestemt også interessant – men jeg mener stadig, at det er en balancegang. Dem der har interesse i at vide det – af hensyn til forskning, kommercielle interesser eller andet – skal være hjertens velkomne til at udbede et eksemplar af min nyeste GA-rapport. Min erfaring siger mig, at folk – selv uden konkrete tal – har en idé om hvor læserne går hen. Det virkede til, at I selv havde dét da I søsatte Modebevægelsen:)

    Og hvis din sidste kommentar snarere er et spørgsmål, så kan jeg med et hurtigt kig på DFIMs topliste kun bekræfte din antagelse for eget vedkommende..

  8. Et eller andet sted synes jeg faktisk, at det er helt fint, at man ikke har en fuldstændigt fasttømret liste over hvilke blogs, der er de største i DK, og hvordan de ned til den enkelte sidevisning ligger i forhold til hinanden.

    Min største anke ved en sådan liste er, at det på den måde ville være for “nemt” for virksomhederne, når et produkt skal promoveres. Forelå der en klar liste ville 9/10 virksomheder sandsynligvis bare vælge de 10 mest læste blogs ud fra siden alene, og kontakte dem igen og igen – som det er nu tvinges de til gengæld til at læse lidt rundt omkring i blogosfæren og faktisk sætte sig lidt ind i, hvad den enkelte blog går ud på. Det tror jeg et eller andet sted er vældig sundt, og skaber en større diversitet.

    Derudover kan jeg personligt godt lide den mystik, der omgærer præcis hvem der er største og hvor store folk er i forhold til hinanden. Jeg kunne godt forestille mig, at der kunne opstå en slags konkurrence og stressfaktor, hvis alle og enhver konstant kunne følge med i, hvem der steg og faldt i læsertal.

  9. Jeg må erklære mig enig med Anne Sofie og Acie her.

    Det kunne meget let blive en konkurrence bloggerne imellem, og samtidig er der en masse dygtige bloggere, der ikke nødvendigvis er så kendte, som fuldstændig ville blive oversæt i tilfælde af, at en top-liste blev til virkelighed.

    Det lækre ved blogverdenen er efter min mening netop, at der ikke er nogen udnævnte konger og droninnger, men at man blot navigerer rundt mellem en hel masse blogs og derigennem selv finder sine egne små stjerner.
    De mindre blogs, jeg læser,kan en hel masse, som de større ikke kan – og omvendt. Så jeg vender tommelfingeren stærkt nedad for toplister.

    Statistikprogamsmæssigt (er det et ord?) synes jeg personligt at Statcounter fungerer godt. Men det er super irriterende, at hvert statistikprogram viser noget forskelligt! Det ved jeg der rigtig mange bloggere, som er lidt frustrerede over.

  10. Kasper Bergholt says:

    Manglen på transparent statistik — tilgængelig og standardiseret — kendetegner i den grad de sociale medier, herunder blogs.

    Jeg savner egentlig heller ikke en nagelfast oversigt på sidevisningsniveau (a la FDIM’s statistik), for dér tror jeg, du har helt ret, Anne Sofie — det er primært for annoncørernes skyld.

    Problemet med blogosfæren i DK pt. er, som jeg ser det, at rigtig mange virksomheder gerne vil have omtale. Fordi de traditionelle bannerreklamer modtager færre kliks en spammails. En professionalisering ville måske lede til en større respekt for bloggernes aktiviter. Eller i hvert forståelse for, at de ikke er journalister, der får deres løn for at skrive om ting og sager og derfor er glade for pressemeddelelser om dette og hint. Hvad mange af dem vist ikke længere er alligevel…

    Man kunne også argumentere for, at den heftige kvantificering er et levn fra de traditionelle medier, hvor mediebureauerne sidder og vender kroner og ører ift. segmenter og penetration (hmm, spøjst ord, når man lige har læst dagens Sidneylise-indlæg).

    I USA kan man som annoncør — og konkurrent — godt få adgang til besøgsdata på sideniveau. Hitwise køber nemlig data fra repræsentative internetudbydere. Sådan er det ikke i DK. Heldigvis. Markedet er nok for småt — ligesom for danske bøger, hvorfor de er så dyre.

    Det tætteste, vi kommer en tilgængelig statistik, er nok Alexa, hvor man fx kan se, at Blondinbella er Sveriges 121. mest besøgte side. Så kan man jo, hvis man er nysgerrig, begynde at sammenligne tal fra FDIM og Alexa-data for danske domæner, man nu kunne være interesserede i.

    På Alexa kan man også se, at Blondinbella ligger på samme server som Sveriges største annoncenetværk Spotlife. Så er det ved at være så-som-så med undergrundsstatusen og nichemediet.

    Alt godt,

    Kasper

  11. Acie says:

    “Problemet med blogosfæren i DK pt. er, som jeg ser det, at rigtig mange virksomheder gerne vil have omtale”

    Det er sjovt – det betragter jeg kun som et problem i den udstrækning, at de (hermed menes virksomhederne) forventer, at de kan dræne den værdi modebloggerne har skabt for en gratis flaske shampoo. At omtale på blogs mere eller mindre er gratis, mens virkeligheden har udviklet sig i en hel anden retning blandt de blogs der faktisk har kommerciel magt – omtale er ikke gratis, men tværtimod, uvurdeligt og kan derfor ikke købes, men alene fortjenes. Jeg ser dog ikke “problemet” i forhold til den aktuelle problemstilling.

    “En professionalisering ville måske lede til en større respekt for bloggernes aktiviter.”

    1. Professionalisering af blogsfæren er ikke det samme som offentlige læsertal og 2. Måske og muligvis – men fra hvem? Og bryder jeg mig egentlig særlig meget om dem der kun respekterer mig, fordi jeg kan demonstrere med tal, at jeg er dygtigere end dem/nogle andre?! Næ.. Så hvorfor? Jeg stemmer for, at vi respekterer hinanden fordi vi alle bidrager med noget forskelligt. Det er dog også en pointe eg godt kunne tænke mig forkalre Uffe B ved lejlighed.

    “På Alexa kan man også se, at Blondinbella ligger på samme server som Sveriges største annoncenetværk Spotlife. Så er det ved at være så-som-så med undergrundsstatusen og nichemediet.”

    - kan vi så ikke vente et par år, til det bliver aktuelt at sammenligne en dansk blog med Blondinbella? Der er ingen grund til at slå større brød om end man kan bage – og lige nu bager vi kun meget meget små boller i Danmark:)

    Gnat
    (og iøvrigt lover jeg at holde øje med dit svar så ofte jeg kan, så du behøver ikke kalde på twitter en anden gang- jeg var ude i det, de kalder den virkelige verden.. der er jo trods alt meget rart at hænge ud fra tid til anden:)…)

  12. Kasper Bergholt says:

    Kære Acie!

    Lad os prøve at bryde den ned i enkeltargumenter.

    1 — Transparent statistik leder til professionalisering

    Jeg er helt enig med dig i, at offentligt tilgængelig læsertal opgjort efter samme målestok af en uafhængig tredjepart (FDIM) ikke i og for sig selv leder til professionalisering. Men jeg fornemmer en tendens til, at de store blogs er på vej væk fra Statcounter og hen til Google Analytics. Kast gerne lys over hvorfor. Du nævner ovenfor, at du kører GA. Hvorfor har du valgt at gå over til markedsstandarden Google Analytics? Jeg synes, jeg husker et interview med Søren Storm, hvor du sagde, at sko interesserede dig mere end statistik og var fint tilfreds med Statcounters begrænsninger, hvad angår, hvor mange besøg der kunne trackes. Er det for at kunne stille datamateriale til rådighed for forskning? Kommercielle samarbejdspartnere? Andet?

    2 — Kasper argumenterer for en nagelfast liste over de meste blogs.

    Nope. Det gør jeg ikke. Jeg interesserer mig generelt for sociale medier. Og særligt forholdet mellem de traditionelle, industrielle medier (tv, magasiner, aviser, bøger) og online sager, der byder på 1) en nedbrydning af den medfødte autoritet i form af stilling eller uddannelse; 2) Den høje vs. den lave indgangsbarriere; 3) de differentia specificae, der gør nogle medier mere interessante — og vellæste — end andre. 4) Muligheden for dialogisk interaktion (a la den her tråd) vs. envejskommunikation. 5) Hvad en blog er — er det en ny slags mediekanal? Kan man tale om at blogge? Eller er det blot en ældgammel disciplin, der flyder sammen med godt skrive- og formidlingshåndværk?

    2b — Vi skal have mere respekt for dem, der har flest besøgende.

    Niks. Det har jeg aldrig ment, sagt eller skrevet. Man kan godt forholde sig til statistik uden at kombinere det med en værdidom. Jeg respekterer heller ikke en avis, der har flere læsertal end en anden. Jeg respekterer heller ikke mainstreamlitteratur mere end nichelitteratur. Jeg respekterer ikke massemedier mere end nichemedier. Selvfølgelig ikke.

    3 — En sammenligning af Isabella Löwengrips Blondin-bella-projekt og den danske modeblogosfære gi’r ikke mening endnu, for Sverige er foran.

    Jo, vi kan godt vente. Men hvorfor skulle vi? Der ligger nogle tendenser, der går igen. Fokusset på forsøget på kommercialisering på mere eller mindre heldige måder. Anklagerne om skjult markedsføring. Anklagerne om at forsøge at snyde læserne ved at bruge skjulte affiliate links.

    Og ang. Twitter så har vi modtaget lidt henvendelser, der var lidt utilfredse med vores hastighed inden for kommentarmoderation. Deraf det lille ping. Det var ikke for at være pushy.

    Vi skal have tilføjet en modtag ping-funktion, når der er kommet nye kommentarer i en tråd, du interesserer dig for…

    Go’ weekend!

    Kasper

  13. Acie says:

    No offense, Kasper – men jeg må indrømme, at jeg ikke synes, at din argumentation ligefrem leder til logiske konklusioner – et eksempel være sig din sidste kommentar om, at man har set flere uheldige forsøg på kommercialisering af blogging, og at det skal tjene som argument for at offentliggøre læsertal…. du må have mig undskyldt – men jeg ser virkelig ikke logikken.

    Hursomhelst, vil jeg gerne svare på det konkrete spørgsmål du præsenterer (betrager de øvrige som værende retoriske – correct me if I’m wrong). Resten vil jeg herfra undlade at kommentere på – jeg har vist gjort min holdning ganske tydelig:)

    - Hvorfor har du valgt at gå over til markedsstandarden Google Analytics?

    Fordi jeg på et tidspunkt (i kommerciel sammenhæng) fik at vide, at man ikke kunne regne med Statcounter. Det var et magasin, der gerne ville indlemme mig på deres platform og i forbindelse med lønforhandlingerne ville de gerne have en idé om hvad de købte, udfra et værktøj de selv var fortrolige med. Det havde jeg fuld forståelse for og installerede derfor GA. Interviewet med Søren Storm Hansen er, iøvrigt, et år gammelt; things change – og det være sig med rivende hastighed i blogland.

    God weekend!

  14. Kasper Bergholt says:

    Kære Acie!

    Jeg kan godt forstå, at du ikke kan finde logikken i mit argumentet, for du fejlfortolker, hvad jeg skriver om / svarer på.

    Jeg argumenterer ikke for at offentliggøre læsertal for modeblogs, eller andre blogs, eller andre sociale medier for den sags skyld. Det turde være ganske klart, jf. 2 og 2b.

    Jeg argumenterer derimod for (i 3), at — at _jeg_ synes — at det gi’r mening at sammenligne den udvikling, der er sket i Sverige, med den udvikling, der er ved at ske i Danmark. Ud fra et medieperspektiv. At du som modeblogger har en anden holdning er helt fint. Jeg er ikke ude på at omvende dig.

    Du skrev:
    “kan vi så ikke vente et par år, til det bliver aktuelt at sammenligne en dansk blog med Blondinbella?”

    Det er det, jeg svarer på.

    Tak for forklaringen af, hvorfor du er valgt at gå over til Google Analytics. Det gi’r mening. Og man har jo også mulighed for at blive klogere på sine læsere på en helt anden facon end med Statcounter.

    Summa summarum: Indlægget om besøgstal er ikke en missionærprædiken for publicering af alles besøgsstatistikker.

    Alt godt,

    Kasper

  15. mode22mensch22 says:

    “Then one day Isabella found herself burnt out and sick-listed. The pressure from school and her three companies had made its impact. At that time she realized that her character had taken over and that being an ordinary girl on the blog would not be the end of the world. So even though she feared that they would not, her readers that used to follow Blondinbella also wanted to follow her as Isabella. During the transformation she began considering the entire blog format and the fact that bloggers received so many freebies in return for the company being mentioned, however small the space they were given. She decided that she wanted to put her own marketing channel to use for herself.

    - Advertising generates money, but not enough to live off, Isabella explains.”

Leave A Comment