Alfredo Angelo lancerer Disney-brudekjoler

Den kendte brudekjoledesigner Alfred Angelo lancerer en ny kollektion inspireret af de mest populære prinsesser fra Disney’s klassiske tegnefilm.

De fleste piger har på et tidspunkt sukket i misundelse over de overdådige balkjoler, der er en fast del af ethvert Disneyeventyr, og med Disney’s Fairy Tales Wedding by Alfred Angelo bliver det muligt at få del i Disneymagien på ens bryllupsdag.

alfred-angelo-disney-brudekjoler

Kollektionen indeholder en kjole pr. populær prinsesse, og i designprocessen har Angelo fokuseret på at indarbejde hver prinsesses karakteristika i hendes kjole. Således er kjolen til Ariel fra Den Lille Havfrue inspireret af netop havfruens fiskehale via en stram silhuet, der går ud i et lille slæb i bunden, mens Skønheden og Udyrets Belle har tjent som inspiration til en brudekjole med små ærmer, der af design bærer en slående ligheden med kjolen, der blev båret i filmens berømte balscene.

Askepots kjole er kendetegnet med at være påsyet et brus af krystaller som reference til den berømte glassko, mens Snehvide-kjolen bærer sin inspiration fra naturen via et væld af påsyede blomster. Ud over de nævnte kjoler, omfatter kollektionen også kjoler inspireret af Jasmin, Tornerose og Tiana fra Prinsessen og Frøen.

Kjolerne og deres inspiration kan ses i følgende video fra Alfred Angelos Youtube-kanal:

Leave A Comment