Acne goes girly

Acne har længe været kendt for deres rå stil, men deres seneste designs byder på langt mere girlyness. Derudover byder de på 50′er inspireret badetøj, som dog stadig er holdt i enkle, lækre  snit, som nok må siges at være kendetegnet for mærket. Farven fuchia pryder både kjoler og toppe, som i det fine skinnende materiale kun kan blive en succes til kommende fester!

Wrap dress
Denne skønne slå-om kjole har både pufærmer og lommer i siden, og så har den elastik i taljen. Der følger et sort bomuldsbælte med, så man kan style den ligesom modellen på billedet. Den vil uden tvil være skøn med høje, mørke pumps og en masse halskæder til.

Køb den her, til 1.295 kroner.

Twistet shoulder tank
Hvis du er en smule nervøs over, at skulle iklæde dig i en så markant farve fra top til tå, så er denne smukke top et rigtig godt alternativ. På den måde kan du også have dine yndlingsjeans på og samtidig undgå de typiske mørke farver, som vi tit har en tendens til at klæde os i.

Toppen kan købes her, til 895 kroner og findes og i en rigtig fin kjoleform som på billedet nedenfor til 1.195 her.

Acne-badetøj
Er du også en smule træt af altid at investere i en ny bikini fra H&M og derefter opdage at halvdelen af stranden har valgt akkurat den samme? Så er det måske en god idé at overveje at vælge en alternativ badebeklædning i år! Acne har lanceret både en skøn bikini og en badedragt i fint og enkelt 50′er-inspireret stil.

Badedragten kan købes her, til 1.495 kroner.

Bikinitoppen og underdelen købes separat, hvilket faktisk er utrolig smart, for det er de færreste, der er samme størrelse for oven og for neden. Overdelen kan købes her, og koster 895 kroner. Underdelen findes her, og koster 1.295. Det er en smule pebret, så det er klart en mulighed kun at investere i overdelen og så finde et par højtaljede bikinitrusser et andet sted — H&M er et godt bud.


Rigtig god forårsshopping!

Leave A Comment