I kan stadig nå at være med i konkurrencen om et par boyfriend jeans fra Only i str 29… Sorry for Scandinavian readers only.

More here:
VIND – Boyfriend jeans fra Only
Den dokumentariske: Coco Avant Chanel (2009)
2009 blev året, hvor hele to film om den franske modeskaber og grundlægger af huset Chanel, Coco Chanel, udkom. Den ene “Coco Chanel & Igor Stravinsky” fokuserede på modeskaberens stormombruste forhold til den russiske komponist Igor Stravinsky, som blev spillet af danske Mads Mikkelsen.
Den anden film, “Coco Avant Chanel” havde underskønne Audrey Tautou i hovedrollen og handlede om Chanels unge år, hvor man følger hende fra barndommen på et børnehjem over hendes indtog i de franske saloner til hun endelig får etableret sig selv som modeskaberen Coco Chanel. Spændende film, hvis man interesserer sig for kvinden bag mærket og myten.
Den komiske: The Devil Wears Prada (2006)
Vil du have et underholdende, om end ikke helt dokumentarisk, blik bag kulisserne på et populært modemagasin er “The Devil Wears Prada” lige filmen for dig. Anne Hathaway spiller den dygtige, men noget kiksede journalist Andy, der bliver ansat på et modemagasin under ledelse af isdronningen Miranda Priestly, spillet af Meryl Streep. I starten foragter Andy hele modebranchen og dens livsform, men ender efterhånden med at blive trukket mere og mere ind i dets verden.
Filmen er skrevet af en tidligere assistent til Anna Wintour, chefredaktøren for det amerikanske Vogue, og det er en udbredt teori, at den kyniske chefredaktør i filmen skulle være baseret på hende. Kilder omkring Wintour benægter, at dette skulle være tilfældet, men det er alligevel påfaldende, hvordan Vogue som et af de eneste modemagasiner nægtede at omtale filmen, da den udkom i 2006.
Den historiske: Marie Antoinette (2006)
Er du til parykker, glam og flødeskumskjoler, der kan gøre enhver brud misundelig, er det “Marie Antoinette”, du skal sætte på DVD-afspilleren. Den franske dronning, her spillet af Kirsten Dunst, var det tætteste, man kom på et regulært stilikon i 1700-tallets Frankring, og hun var kendt for sin store kærlighed til tøj, sko, smykker og generel decadence.
Desværre vil historien vide, at hendes liv endte på en lettere uheldig måde, men denne film fokuserer på Marie Antoinettes teenageår som ung, forkælet dronning af et land i forandring. Dette er langt fra kedeligt og filmen er — om end ikke videre historisk korrekt — så fyldt af smukke mennesker, fantastiske kostumer, og den er filmet i de autentiske lokaler på kongeslottet i Versailles. Hvis du holder godt øje vil det i en scene være muligt at spotte en blå conversesko på dronningens fod — ifølge filmens instruktør Sofie Coppola er denne placeret med vilje for at symbolisere, at Marie Antoinette blot var en almindelige teenager, som vi kender dem i dag…
Og så er der selvfølgelig alle de film, der lavet om de skønne designere!
http://cfalke.wordpress.com/2010/04/14/fashion-in-films/
Uh, du har helt ret, Christine. Tak for link
- Anne Sofie
YES! Tre fantastiske film, så dem der ikke har set dem bør virkelig komme igang.. Det vil de næppe fortryde!